4

De sidste forberedelser

Vi har haft julevisit. Der skulle udveksles gode juleønsker og også lidt gaver, så der var kaffe og knas på bordet og snakken er gået livligt.

Julevisit

Oline sov fra det hele, men sådan er det vist med teenagere og egentlig synes jeg, at det er helt rart at slippe for plageriet om “hvornår er det juleaften?”, så vi nød bare hinandens selskab, mens vi lod hende sove juleformiddagen væk.

Siden blev hun vækket og der gik alligevel ikke lang tid, før hun konstaterede, at gavebunken var vokset, så helt ligegyldige er de gaver altså ikke.

Flere gaver

Siden har der været kø til det årlige julebad. Nu er nogle af os smukke, rene og velduftende, mens andre stadig har det til gode.

Vi er nogle stykker, som vil tage ud forbi Alexander denne eftermiddag, mens gåsen er i ovnen og sådan kan tiden hurtigt få ben at gå på, men der er så hyggeligt på kirkegården juleaften sidst på eftermiddagen og vi skal tænde lys, sende gode tanker og så forøvrigt glæde os over, at han kom forbi. Vi savner ham, men vi ved allesammen, at han ville ønske, at vi hygger os. Det gør vi.

Gåsen er i ovnen. Fem kilo tager sin tid, så der har været travlt i køkkenet…

Søster Lystig

Annemette blev bedt om at finde portvinen. Jeg ved ikke hvilken del af den besked, hun ikke forstod…

Du vil sikkert også kunne lide