Oskar, moster og jeg vækkede barnet, som sov sin sødeste søvn. Det gik ikke stille af sig…
Åh, som vi hyggede os. At hun efterfølgende steg af sengen og satte sig surmulende i sofaen, med en nissehus omvendt på skulle angiveligt være en trussel og protest…
Der er ingen af os, som klager. For min skyld kan hun beholde den nissehue på lige til i morgen. Man kan næsten ikke høre, hvad hun siger…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Liselotte
23. december 2007 at 16:40Det søde barn er fundet frem, så her hersker fred og fordragelighed :-)
Helle K.
23. december 2007 at 15:00!enilO luj giledælG
Tina Poulsen
23. december 2007 at 14:34AAaaaiii må man heller ikke sove længe på Lillejuleaften mere???? *SUK* :):) ;)
Catarina
23. december 2007 at 12:07Hæ hæ…. næ men hvis øjne kunne dræbe..