Støvekosten svinges ihærdigt, men i stilhed, for resten af familien sover endnu. Utroligt, som de har sovehjerter, men jeg lader dem, for der er fred så længe.
En telefonsamtale for en halv times tid siden gav os den største gave denne jul. Det skulle vise sig, at Annemette fik uventet fri i dag, så der er julegæster på vej en dag før beregnet og det betyder, at der skal gøres klar, til de ankommer. Rengøringen kunne jeg sagtens bruge assistance til, men sådan skal det tilsyneladende ikke være. De snorksover.
Juletræet skal pyntes, men det er ikke min opgave. Oline og Alexander har altid pyntet juletræet. Oline insisterer på, at det fortsat er hendes opgave, så julekasserne er fundet frem og træet kan bæres ind om et øjeblik.
Når det står i stuen med al sin pynt, er det endelig blevet jul ifølge Oline, som i går beskrev hvordan hun elsker at gå gennem stuen en sen nat, når hele familien sover og træet står med al sin glans. Sådan skal det naturligvis også være i år, så jeg er klar om et øjeblik.
Der er fundet stjerneanis og kanelstænger. De ligger på køkkenbordet og er klar til Kenneth sætter sin hjemmelavede glögg på blusset. I et kæmpestort glas står nødder og rosiner, som har trukket i cognac det sidste halve år. De er livsfarlige, men glöggen smager så englene synger og Heidi er liebhaver, så det skal naturligvis ikke mangle, når de ankommer sent i aften.
Oline drikker ikke glögg, men elsker varm kakao med flødeskum og en pebermyntestang, så der er naturligvis købt ind, så hun kan få sin yndlingsvinterdrik. Ingen skal snydes og der er vist fod på det meste, så mon ikke det hele ender med at lykkes. Jeg tror det.
Der mangler kun ganske få indkøb, som kan klares på næsten ingen tid, så det er heldigvis ikke der tiden skal lægges. Den kan bruges i godt selskab med glögg, saltmandler og masser af spil, for det er en lidenskab vi deler.
Vi skal lige forbi blomsterhandleren, for Alexander skal have besøg.
Der skal pyntes til jul på hans grav, for det er vigtigt for Oline, at der også er julestemning hos ham. Sådan bliver det. Der skal pyntes med rødt, som var hans yndlingsfarve og der skal tændes lys. Vi skal fortælle ham, at vi stadig savner ham, men også huske at fortælle ham, at vi klarer os. At det går og vi kommer videre. At vi finder vej og med sikkerhed ender med endda at finde den rigtige.
Det siges, at julen er hjerternes fest. Jeg har tænkt mig, at jeg skal fejre, at der er så mange smukke hjerter i mit liv. Jeg skal tilbringe juledagene med mange af de hjerter, så der er meget godt at se frem til, men først er der fortsat en rengøring, der venter. Måske jeg skal vække juleassistancen…
10 kommentarer
Liselotte
22. december 2007 at 18:03Tillykke med datteren, Anni. Jeg kan godt forstå, at dine tanker har været der og ikke ved julen, men nu er det så tid for den. Jeg spiser ikke doping, men slider på det gode humør, for det er doping i sig selv, så det kan anbefales :-)
Berit, hjertelig velkommen til og også rigtig glædelig jul til dig og din familie :-)
Berit
22. december 2007 at 16:15Hei!
Jeg har oppdaget din blogg for noen uker siden, og den har raskt blitt en av mine favorittblogger. Å lese denne er som å følge en roman, du skriver så godt om hverdagslivet ditt. At du er kreativ og dyktig, både med dine strikkepinner og din penn er også spennende å se. Hadde jeg sett dine julekort litt tidligere, hadde det nok blitt en bestilling fra Norge. Kanskje til neste år??
Ønsker deg og din familie en riktig god jul og et godt 2008!
Anni
22. december 2007 at 14:33Kære Liselotte!
Jeg bliver rørt til tåre, hver gang du skriver om Alexander! Det er så smukt.
I går blev min datter gift, så jeg kan først nu begynde rigtig at tænke
på jul. Sig mig engang, hvilken slags doping tager du? Noget at din energi kunne jeg godt bruge.
Glædelig jul til dig og familien fra Wien
Liselotte
22. december 2007 at 13:38Palle, opskriften er ikke det mindste hemmelig, men til gengæld ikke eksisterende. Han eksperimenterer altid, men ingredienserne er naturligvis rødvin, alle de gode frugter og nødder, kanelstænger, en enkelt stjerneanis og så lidt af det skufferne og inspirationen fordrer lige den dag. Det smager aldrig helt ens, men det smager pragtfuldt – og så er det aldrig surt og det passer mig svært godt, for det hader jeg ;-)
Kat, tak for de smukke ord. Rengøringen er i fuld gang herhjemme, men det er hurtigt overstået med de assistenter jeg har på hånden. Lidt pisk hjælper så dejligt på deres indsats ;-)
Jeg vil spørge Oline, om hun kunne tænke sig en amerikansk penneveninde – det kunne garanteret være sjovt :-)
Kat
22. december 2007 at 13:04Glaedelig jul til dig og dine og endnu engang tak for at vi maa foelge med og samle ispiration til hverdagen. Du er jo blevet min vitaminpille!
Gaesterne er ogsaa ankommet her, godt traette efter den lange flyvetur. Rengoeringen er sat i bero, og der mangler kun et par enkelte gave indkoeb. Men vi har tid nok for butikkerne holder aabent til midnat baade idag og imorgen og mandag har de aabent til kl.18.
Kunne Oline foroevrigt taenke sig en amerikansk penneveninde?
Palle
22. december 2007 at 12:42Den der glögg opskrifter den hemmelig?
God jul og tak for en inspirende blog i 2007. Ser frem til mere i 2008.
Liselotte
22. december 2007 at 12:30Ja, der er tegn i sol og måne på, at det bliver en rigtig dejlig dag – og assistenterne ER vækket nu. De var ikke meget for det, men der må være en grænse for den slags ;-)
Lene
22. december 2007 at 12:24Her svinges også støveklud, gulvklud og støvsugerslanger :-) Sønnen sover stadig, landmanden tager en formiddagslur, og datteren tager badeværelset som lovet, og nu mangler jeg kun at vaske gulv omkring landmanden. Det er hyggeligt :-)
Hvor er det dejligt at julegæsterne allerede kommer nu, I må hygge jer, og jeg er vis på at Oline både får pyntet Alexanders gravsted og juletræet, så der kan blive jul. Ha en dejlig dag.
Charlotte Illum Larsen
22. december 2007 at 12:18Jeg har lige haft besøg af Lotten – igen et venskab der er skabt gennem bloggeriet – man snakker sammen lige fra starten – om alt og intet – og griner højt og hjerteligt.. vi kender jo ligesom hinanden allerede – igennem bloggeriet. Vi snakkede også om dig Liselotte, om din flotte blog – og om at jeg havde sendt Ærø-salt til dig.. Mange hilsner fra Ærø
Yrsa
22. december 2007 at 12:07Hvor dejligt at moster kommer en dag før beregnet.
Jeg tror nu nok jeg ville vække assistenterne på denne tid :-)) !
Her er der ingen der kan sove så længe men vi fik da lov at sove lidt efter kl. 5.30 hvor Andreas synes han lige skulle have selskab.
Det endte med at kl. lidt i 8 lå alle 3 unger inde i dobbelt sengen med os !
Hold da op der var trængsel….