Den sidste gave er pakket ind. Det var Olines og det må gøres i dølgsmål, så det sker, mens hun er i skole. Hun skulle så nødig opsnuse hvad, så det gøres ved køkkenbordet og i en fart. Så er den ged barberet og jeg mangler kun at pakke svigermors i kassen, som kan sendes senere i dag. Hun skal ikke snydes.
Oline har alt. Der er få og beskedne ønsker fra hende, så hovederne skal lægges i blød, hvis vi gerne vil overraske. Det er lykkedes, er jeg overbevist om, så jeg glæder mig til juleaften, når hun skal pakke ud.
Jeg kan allerbedst lide at give gaver, som ingen har ønsket sig. Det er ikke altid, at det lykkes og jeg ender ind imellem med at måtte kapitulere, men jeg elsker når det lykkes at finde noget, som overrasker og glæder. Jeg elsker, at jeg rammer rigtigt og giver noget, som glæder et menneske, som slet ikke vidste, at det var et ønske.
Kenneth er dygtig til overraskelser. Jeg får aldrig hvad jeg ønsker mig, men alligevel netop det, jeg ønsker mig allermest. I år står jeg for overraskelserne. Jeg er ikke lige så god, som han er, men jeg kommer efter det og jeg glæder mig til, at glæde. Jeg håber det er lykkes.
9 kommentarer
Liselotte
20. december 2007 at 01:04Hun ER heldig, men om hun også synes det… tja, det må tiden vise :-)
Deborah
19. december 2007 at 23:01Det er bare skønt, at give gaver. Og som du siger, sidder man spændt om det bliver modtaget med glæde. Endnu mere spændende er det jo selvfølgelig, når det er noget, der ikke er ønsket…. Er sikker på, at Oline er heldig – så må vi håbe, hun også synes, men det fortæller du os nok, kender jeg dig ret *S*
Liselotte
19. december 2007 at 17:25Det er så sjovt og dejligt at have hemmeligheder :-)
kagekonen
19. december 2007 at 14:59Åh, hvor jeg kender til at pakke pakker ind, når ungerne ikke er hjemme eller når de sover… I år har vi købt en KÆMPE gave til den yngste (jeg skriver ikke her hvad det er, tænk hvis han læser med) men den er så stor at bagsædet måtte lægges ned… Nu er der så bare lige det at ungen er 18 år og i denne uge skriver studiefags-retnings-opgave og derfor ikke er ret meget i skole. I seng er han heller ikke – før lang tid efter jeg må kapitulere – så husbonden har båret “skidtet” ind i redskabsskuret mens det var bælgmørkt i morges (ungen har selvfølgelig værelse ud til parkeringspladsen) så jeg aner ikke, hvordan jeg skal få gaven pakket ind, måske det ender som en skattejagt…
Ældstes gaver står i kælderen og er ikke indpakket, men efter han er flyttet hjemmefra er det ikke ofte, han kommer der, så mon ikke de er “i sikkerhed”…
Anne
19. december 2007 at 14:37Også herfra gives helst noget der ikke står på modtagerens liste…som regel går det godt når jeg finder på :-) ellers er det bare —-
Liselotte
19. december 2007 at 14:26Det allerdejligste er, når man kan overraske eller overraskes :-)
et cetera
19. december 2007 at 13:58Hvor er det genkendeligt, Liselotte – og jeg har det fuldstændig som du – at kunne finde noget som modtageren slet ikke vidste var et kæmpeønske – det er den største glæde – og det er også lykkedes for mig iår, tror jeg – så jeg glæder mig voldsomt til udpakningen :-) Jeg får også sjældent mine egne (nedskrevne) ønsker opfyldt – til gengæld bliver jeg overrasket på dejligste vis – gang på gang, utroligt at det stadig kan lade sig gøre – “after all these years” :-)
Liselotte
19. december 2007 at 13:46Tak skal du have, Hanne :-)
Hanne
19. december 2007 at 12:00Jeg ville bare sige tak for julekort :) Ja ikke at du har skrevet et men dine kort er bare så fine og har fået et fra en veninde som har købt en stak hos dig :) Elsker simpelthen din søde, enkle streg Liselotte :)