Sidste år blev vores jul en underlig amputeret en af slagsen. Vi savnede Alexander noget så frygteligt. Det er ikke anderledes i dag. Vi savner ham fortsat hver eneste dag, men vi er nået et stykke videre. Vi har erkendt, at livet ser anderledes ud, end det gjorde for godt et år siden og sådan skal det være.
December er en tid for lys, så Alexanders lys brænder hver eneste dag. Det brænder for de døde og for de levende.
Denne morgen tændte jeg det, som det første. I dag var dagen efter Oles operation og det var vigtigt for mig, at lyset blev tændt så tidligt som muligt. Der skulle være lys, som symbol på mit håb om, at Ole var kommet godt gennem natten. Det er han. Det er dagens bedste nyhed. Det bliver en god dag.
13 kommentarer
Liselotte
19. december 2007 at 19:40Hvor er det en fin og smuk historie, Bettina. Tusinde tak for den. Jeg vil læse den for Kenneth – og rigtig glædelig jul til dig og dine :-)
Bettina
19. december 2007 at 17:49I denne måneds blad fra hjerteforeningens børneklub ???Hjertebarnet??? var denne lille historie indsendt. En anelse (for)selvforherligende, men med en dejlig hjertevarme…
og en respekt som bl.a. fik mig til at tænke på dig og din familie.
Den kærlige mor
Af Erma Bombeck.
De fleste mødre bliver mødre ved et uheld, nogle af eget valg, enkelte pga. socialt pres og et par stykker af vane.
Hvert år vil næsten 100.000 kvinder blive mødre til handicappede børn.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan mødre til handicappede børn bliver valgt?
Jeg forestiller mig Gud svævende over jorden, mens han vælger sine instrumenter til forplantning med stor omhu og engagement. Mens han observerer, instruerer han sine engle om at skrive noter i en enorm notesbog:
???Lone Hansen: søn, skytsengel…..giv hende Gerard.???
???Sofie Møller: datter, skytsengel, Cecilia???
???Caroline Kristoffersen: tvillinger. Skytsengel, Mathias
Til slut siger han et navn til en engel og smiler: ???Giv hende et handicappet barn???.
Englen er nysgerrig: ???Hvorfor netop hende Gud? Hun er så lykkelig.???
???Netop??? smiler Gud. ???Kunne jeg give et handicappet barn til en mor som ikke kender til latter? Det ville være ondt???
???Jamen er hun tålmodig???? spørger englen.
???Jeg vil ikke have, at hun er for tålmodig, for så vil hun drukne i et hav af selvmedlidenhed og desperation. Når chokket og vreden er stilnet af, kan hun håndtere det???.
???Jeg iagttog hende i dag. Hun har den følelse af selvværd og uafhængighed, som er så sjælden og så nødvendig for en mor. Ser du, det barn, jeg vil give hende, har sin egen verden. Hun skal få hende til at leve i sin verden, og det bliver ikke nemt.???
???Men Herre, jeg tror ikke engang, hun tror på dig.??? Gud smiler: ???Pyt med det, det kan jeg ordne. Hende her er perfekt – hun er lige tilpas egoistisk.??? Englen gisper: ???Egoistisk? Er det en fordel????
Gud nikker: ???Hvis hun ikke kan adskille sig selv fra barnet ind imellem, vil hun aldrig overleve.
Jo, her er en kvinde, som jeg vil velsigne med et barn, der ikke er perfekt. Hun har ikke erkendt de endnu, men hun er misundelsesværdig. Hun vil aldrig tage et talt ord for givet. Hun vil finde et skridt fantastisk. Når hendes barn siger ???mor??? for første gang, vil hun stå over for et mirakel, og hun vil vide det!???
???Jeg vil tillade hende at se de ting, jeg ser klart….dumhed, ondskab, fordomme….og lade hende løfte sig over dem. Hun vil aldrig være alene. Jeg vil være ved hendes side hvert minut af hver dag i hendes liv, fordi hun gør mit arbejde så sikkert, som hvis hun var her ved min side.???
???Og hvad så med hendes skytsengel???? spørger englen med blyanten i venteposition.
Gud smiler: ???Et spejl er tilstrækkeligt.???
Glædelig jul til jeres familie…
Bettina
Liselotte
18. december 2007 at 22:21Gode nyheder er dem, vi bedst kan lide :-)
Johanne
18. december 2007 at 15:56Lys for de levende og de døde…en smuk og kærlig gestus. Også jeg starter dagen med at tænde et levende lys af flere forskellige grunde. Alting bliver så nærværende i denne tid.
Tak for opdateringen af Ole, vi er mange der følger ham i tankerne.
Lisbeth
18. december 2007 at 15:28Dejligt at høre godt nyt om Ole, har også tænkt på Ella og ham. Og julen samt andre højtider er ofte lidt sværere end hverdagen, fordi der er traditioner, hvor man savner lidt mere end i hverdagen. Selv efter 11 år er julen lidt sværere pga savnet, som bliver tydeligere. Men det bliver jo jul under alle omstændigheder, og som regel lykkes det også at finde julefryden frem. Din blog hjælper ganske betydeligt, tak for den.
regitze
18. december 2007 at 13:26tak for den gode nyhed.
en kærlig tanke til jer alle deroppe.
Liselotte
18. december 2007 at 11:54Det var gode morgennyheder – nu går det alligevel :-)
Gitte J.
18. december 2007 at 11:07Smukke tanker du tænker, mens lyset brænder for de levende og døde. Dejligt at høre godt nyt om Ole.
Irene
18. december 2007 at 11:03Pyyyyh!
Lene
18. december 2007 at 10:56Ha en god dag Liselotte, og din lysestage med lys i er meget smuk. Tankerne og savnet vil altid være der, men får en anden form, jeg savner også i den her tid, og jeg er “kun” moster til en dejlig pige, som heller ikke er her mere.
Du ER en hjerteveninde for Ella, og det er godt at høre, at Ole stadig har det godt.
Tina - omme i London
18. december 2007 at 10:49Tak for updateringen. Det var fedt.
Helle K.
18. december 2007 at 10:33Tak for nyheden om Ole, det er også i mine tanker. Selvfølgelig savner du Alexander, det bliver du ved med, savnet bliver bare anderledes, indtil det er der, hvor det skal være i dit liv – ingen kan afgøre hvordan vi hver især skal føle og savne, savnet finder sin plads og sådan må det være. En flamme for alle de levende og døde, det er en smuk tanke.
God dag til dig og dine.
Lotten
18. december 2007 at 10:22Åh det var godt at høre!
Også her brænder en klar flamme. Det er det første jeg sørger for, når jeg ankommer til mit kontor om morgenen og lyset får lov at brænde hele dagen.
Hav en dejlig dag Liselotte.