Jeg var forbi kirkegården i dag. Frosten havde sat spor allevegne og der var stille derinde. Det passede godt til humøret, som var til en vandretur i stille eftertænksomhed.
Vi var ikke mange derinde. Der var sikkert for koldt og måske de allesammen var ude, for at købe de sidste julegaver. Jeg var ikke. Jeg var bare. Det sidste var nok i dag.
Der er smukt inde på kirkegården. Sommer som vinter er der masser at nyde. Lige bag denne smukke, store grav ligger Alexander. Hos Alexander er der liv. Det er der ikke ved denne grav, som nok er flot, men vist også glemt. Den slags sørger tiden for.
Lidt længere nede bag Alexanders grav, ligger fabrikanten sammen med hustru og formentlig datter. Alderen passer, men det er også alt. Der er intet, som røber hvem Hjørdis er. Man må gætte.
For enden af sarkofagen sidder denne kvinde. Hun kommer ikke med nogen forklaring, så også idéen med hende må man gætte sig til, men det er et imponerende mindesmærke, der er rejst engang for længe siden. De har sikret sig noget der ligner udødelighed. De er svære at komme udenom.
Da jeg forlod kirkegården, var der stadig rimfrost på træerne, men lyden af dråber, som ramte jorden, fulgte mig hele vejen ud. I morgen kommer atter en hvid dag, siger de i radioen. Jeg tror dem. Der er hundekoldt derude. Godt jeg er hjemme igen. Hjemme i varmen fra mennesker og vægge. Det trængte jeg til.
11 kommentarer
Deborah’s » Blog-arkiv » Jul hos mor….
23. december 2007 at 18:09[…] Hellerup Kirkegaard, og der var jeg en tur nede her til morgen. Jeg var desværre ikke heldig, at få rimfromst, som Liselotte! Men alligevel synes jeg, at der skulle lidt stemning med dernede fra. Og der er pyntet fint til […]
Liselotte
18. december 2007 at 09:17Vejret var med mig, for alt er smukt i rimfrost, men rigtig god tur ned til din mor, Deborah :-)
Deborah
18. december 2007 at 09:11Som du ved, holder jeg også af turene på kirkegården! Tak for dejlige stemningsfyldte billeder. Mor skal jo også have et besøg lige om lidt, så får vi se, om jeg kan gøre dig kunsten efter! Meget fine!
Liselotte
17. december 2007 at 21:10Jeg nyder feriedagene. I dag havde jeg selskab, da jeg gik ned for at tænde lys for de levende og de døde. Ella og hendes datter, AC, var med. Vi gik en tur, mens Ole blev opereret. Turen gik ned forbi Alexander. Nogle vil måske finde det underligt, at vi gik på kirkegården, men for os føltes det helt rigtigt. Stilheden var det, vi havde brug for og det var vigtigt for mig, at komme ned og tænde lyset. Der skulle være lys i dag. Jeg er sikker på, at det gjorde en forskel. Sådan kan man ind imellem finde noget at holde fast i, når verden vipper lige rigeligt :-)
Brombær-mor
17. december 2007 at 21:09ja, dine billeder fra kirkegården udstråler ro og stilhed. Stille tanker, stille sind.
Mine drenge og jeg var i skoven og tog også der en masse billeder, af mærkelige svampe og fehår, troldespor med frost. Jeg håber at du er ved at være ovenpå efter din svimmelhed. Jeg havde sådan en tur for nogle år siden – jeg kunne ikke ramme døråbningen når jeg skulle igennem, eller vaskemaskinen, når tøjet skulle ind eller ud. Det var modbydeligt – men måske en advarsel om at få ro på. Af og til får jeg lige en smagsprøve af hvad der kan vise sig, og så passer jeg mine sengetider og bliver grounded – begge fødder fast solidt plantet, ellers vælter man jo. Også i overført betydning. Hmmm.
Men dejligt at høre og se at du er oppe igen. fantastiske billeder stadigvæk – det kan ikke kun være kameraet. Du har det også i dig.
God jul til dig og dine fra Midtfyn
Anne Dyrholm Stange
17. december 2007 at 20:49Det ser ud som om, at det er en køn kirkegård, jeg fornemmer nærmest stilheden igennem skærmen, en stilhed der siger meget, også smukke ord.
Jeg håber ikke for Hjørdis, at det er far og mor hun ligger sammen med, for så blev hun alt for tidligt alene.
Man kunne nemt digte en lille historie om denne familie…
Nyd dine feriedage, Liselotte, både i stunderne hvor du bare er dig, og også dem sammen med de andre, begge dele har værdi…
Kijm
17. december 2007 at 19:57Nogen dager har man brug for at vaere stille. Det er godt at du kan finde ro sammen med Alexander på denne måde. Det er også godt at komme hjem senere og möde resten af familien, finde dem samlet og föle at man hörer sammen. Nyd resten av dine fridager!
Helle Koed Paulsen
17. december 2007 at 19:11Hvor er hun smuk… Hun sidder der helt stille og kigger…
Blev helt stille inden i da jeg så dine fotos…
Jeg har tilladt mig at hugge de to af kvinden indhyldet i frost – hende kan jeg sidde og kigge på længe…
Liselotte
17. december 2007 at 19:03Dagen har været lang, men den har været helt, som den skulle :-)
Der er smukt på kirkegården. Jeg finder ro derinde :-)
Sofie
17. december 2007 at 18:30Hold da op et smukt sted din dreng er begravet. Som et eventyr ser det ud med alt den rimfrost.
Birthe S
17. december 2007 at 18:26Kære Liselotte
Håber din dag har været god nok. Stilheden på kirkegården kan være lammende, men også dejlig beroligende. Der var i hvertilfelt rigtig smukt efter besøget fra Kong Frost.