- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
Liselotte
18. december 2007 at 09:16Selv tak, Lotten – og god, smuk dag til dig :-)
Lotten
18. december 2007 at 08:57Livet ER smukt – og du er god til at indfange det smukke.
Endnu en gang tak fordi du deler…
Liselotte
17. december 2007 at 21:06Alting er, som det skal være. Der er ro indeni og det er ikke svært at få øje på de ting, som glæder – slet ikke på en dag, som i dag :-)
Anne Dyrholm Stange
17. december 2007 at 20:44Du har så evigt ret!
Der er nemlig altid noget at glæde sig over, ind imellem har vi bare brug for at kigge lidt grundigere efter, før vi får øje på det…
Liselotte
17. december 2007 at 19:08Det er ikke altid man forstår hvorfor, Michael. Jeg ved ikke, om jeg tror man skal forstå. Uanset hvor kort, så er livet smukt og en gave. Ulykken sætter tingene i perspektiv. Livet skal man sætte pris på.
Michael
17. december 2007 at 18:46Jeps, det har du helt ret i. I samme moment som jeg ser dit flotte billede, læser overskriften og er klar til at kommentere, så hører jeg i TVavisen, i baggrunden, om ulykken i Valby idag. Det satte ligesom det hele i perspektiv!
/Michael
Johanne
17. december 2007 at 17:37JA, liselotte. Og jeg er glad for, at du fortæller, at livet er smukt, for så er alt, som det skal være.
Tanker herfra…
Liselotte
17. december 2007 at 17:27Der er altid noget, som er værd at glædes over. Altid :-)
Charlotte Illum Larsen
17. december 2007 at 17:25På Ærø har dagen da godt nok været mørk og grå – nogen har glemt at tænde lyset udenfor i vores ende af landet… Til gengæld var det lige vejr til lidt rengøring, levende lys og kaffe – strikketøjet er også blevet rørt – jeg klager bestemt ikke
Helle K.
17. december 2007 at 17:13Du har ret, nogle gange er det de mindste ting, som kan minde en om det største – i livet og alle andre steder.
fisker & fernández
17. december 2007 at 17:12Det er meget smukt, og absolut værd at udnytte fuldt ud :-)