1

Udendørs december

Julen må gerne være hvid for mig. Jeg elsker snevejr og store, tunge snefnug, der danser mod jorden ville være helt perfekt, men jeg ved jo også godt, at det sjældent er sådan i Danmark. Mindre kan også gøre det, når vi snakker om julestemning udenfor…

Jul udenfor

En dag med frost er tilstrækkeligt til, at en stemning af vinter og jul breder sig. På terrassen er der glat og alting stikker af frostkys, men det hele bliver lidt smukkere, når tingene er dekoreret af Kong Frost.

Vi plejer at have et juletræ – med lyskæde – stående på terrassen, men de sidste år er det blevet glemt til fordel for andre fornøjelser, så i år måtte vi tænke kreativt i en fart, da vi endelig nåede til terrassen og en smule oprydning derude.

Jul udenfor

Nogle af sommerens dekorative indslag har overlevet. Kronen, som er en gammel traver, som stadig holder forbavsende godt, fik lov til at stå. Den kunne fint bruges på en mospude og derfor er der stadig et royalt islæt at spore.

Jul udenfor

Sammen med nogle bundter gran, masser af paradisæbler og lanternerne, som også er levn fra sommeren, fik kronerne lov til at udgøre terrassens udsmykning.

I skumringen, når lanterne bliver tændt, er der smukt og meget stemningsfyldt derude og æblerne, dem er fuglene glade for og efterhånden som de bliver spist, kan de skiftes ud med nye og friske. Jeg elsker, når småfuglene slår sig ned derude, for at proviantere i en vinter, som ikke levner meget andet at spise.

Jul udenfor

Trods manglende sne og en feberredning med kun gran og æbler, synes jeg faktisk, at terrassen oser af jul og jeg elsker, når mørket falder på, og jeg kan gå på terrassen og tænde alle lygterne, som så brænder resten af aftenen.

Når vi sidder i stuen, har vi fin udsigt til lyshavet og sammen med den lille hængepil, som i anledning af december er pyntet med lys, skaber det fint en illusion om, at sneen daler ned udenfor, fordi julen naturligvis er helt, som vi helst ser den. Jeg er så nem at narre.

PS – jeg har stadig ikke købt én eneste julegave, men jeg når det!

Du vil sikkert også kunne lide