Oline er taget afsted med mormor på deres obligatoriske decembertur rundt i midtbyen. Igennem de sidste mange år, har de valgt en lørdag i december, hvor de er taget afsted tidligt om formiddagen, for at købe julegaver sammen.
Byen traves tynd sådan en dag. Når tiden kommer og de bliver sultne, går de på en af byens hyggelige restauranter og bestiller en god frokost, som de så nyder, inden de igen indtager byens forretninger. Der bliver snakket om løst og fast sådan en dag og det er en tradition, som Oline altid har elsket.
I år var vi nået til “Aj altså… det giiiiider jeg bare ikke…”, men det var vist bare fordi, der også er tradition for, at 13-årige siger sådan, for i morges stod Oline tidligt op, fik morgenmad, gik i bad og stod så og ventede på, at mormor skulle komme, så de kunne komme afsted.
Hun kunne i virkeligheden slet ikke vente, men fordi hun er tretten, skulle ventetiden krydres med “… og så køber jeg bare noget, så jeg kan komme hjem igen” og “… det er fandeme også for meget, at jeg skal ind til byen i dag. Det er jo weekend”, men alligevel var glæden ved synet af mormor slet ikke svær at få øje på, så jeg tror, at traditionen er blevet tilsat helt igennem gennemskuelig teenagetvær brok, som egentlig bare er noget af det, man skal lade flyde ind af det ene øre og ud af det andet igen… uden at kommentere overhovedet.
Jeg tror, hun elsker den dag, men jeg får hende aldrig til at indrømme det.
10 kommentarer
Liselotte
15. december 2007 at 16:12Anne, det gør man! ;-)
Fru Koch, selvfølgelig indrømmer man ikke, men jeg kan godt forstå at du glæder dig til turene med dine børnebørn. Min mor elsker denne dag på året, så jeg håber Oline opfører sig eksemplarisk :-)
Hanne, den praktiklærer tænker som jeg. De er udenfor rækkevidde, men ender op med at være mennesker igen om nogle år. Indtil da må man vist bare væbne sig med tålmodighed – og forøvrigt er Oline ikke spor besværlig – bare sådan rigtigt pubertetstvær med mellemrum :-)
Hanne
15. december 2007 at 15:51Her i huset har vi fornøjelsen af en 14 årig ung mand, som har mange fælles træk med Oline. Han er lige kommet hjem fra en købe-gaver-bytur med faderen sin og startede den med stort set ordret at gengive Olines brok over at skulle ud af huset på en FRIDAG ! Nu sidder han velfornøjet og spiller sit nyindkøbte pc-spil !
Men som en klog praktiklærer en gang sagde: “Når man har elever i 7 og 8 klasse , skal man hver morgen se sig selv i spejlet og sige: “Det går over, de kommer igenemmen det, de bli´r til mennesker igen ” – og så gå ud og se hvad dagen bringer!”
kokken på blokken
15. december 2007 at 15:48Hvorfor skulle hun da nogensinde indrømme at hun hygger sig – det ville være det samme som at sige at hun måske stadig var et værre pattebarn og man glæder sig altså ikke til en tur med sin mormor når man er fyldt 13 – ikke åbenlyst ihvertfald. De får en fantastisk tur og jeg glæder mig til at mine børnebørn får den alder at vi kan tage afsted :-) God week-end til jer i Gug …..
Anne
15. december 2007 at 15:14det er de, man (os) lærer nyt hver dag :-)
Liselotte
15. december 2007 at 15:07Mie… tror du jeg gider trave byen tynd med tvære børnebørn? Tja, måske skal det vise sig, at jeg har et hjerte… trods alt ;-)
Anne, jeg synes de unger er så sjove :-)
Anne
15. december 2007 at 14:59ordene kunne have lydt her i huset…for i dag skal to teenagere på den traditionelle Tivoli-teatertur med morforældrene….heller ikke her kommenteres der, for jeg ved jo, at der i nat, hvor de kommer hjem…så skal der fortælles…så LiseLotte…jeg tror vi skal lytte til Lene…for hun har jo nok ret ( her smiles, for også her er føleleserne for ungerne i top)
Mie
15. december 2007 at 14:57Selvfølgelig får du hende til at indrømme… om en 15 års tid, når hun måske selv sidder med et barn, som hun vil skabe tradition for får juletur med mormoren (det er så dig, Liselotte).
Lige dér vil du få indrømmelsen med teksttype 4000 :o)
Liselotte
15. december 2007 at 14:39Lene, jeg ved der ligger år forude med masser af udfordringer, men siden du er fuldbefaren, kan der vel ikke ske det mindste ved at sende hende i eksil hos dig ;-)
Solsikke, jeg VED hun har det dejligt. Det er det vigtigste :-)
Solsikkens-Sang
15. december 2007 at 14:11Jeg tror altså heller aldrig i livet du får hende til at indrømme at hun faktisk har haft en vidunderlig dag med sin mormor….
Men så længe faktum er at det HAR hun – så kan der jo komme hvad som helst ud af hendes mund. Bare du ved i dit hjerte, at hun har hygget sig *Smiler Kært*
Lene
15. december 2007 at 13:22aldrig :-) og hvad mon Oline siger, hvis hun læser det her indlæg og opdager at mor har set bag facaden? Der er ingen der har lovet dig, at det er nemt, Liselotte ;-) og så sidder jeg her og gnækker, been there :-)