Julefreden er ved at have sænket sig og der er bestilt håndmadder, for vi er sene spisere, så der er end ikke gjort anstalter endnu. Der slappes af i alle kroge med hvert sit og udenfor holder bussen, som er returneret af Falck. Køre kan den ikke, men det kan DieselDaisy heldigvis, for mine nøgler lå i bunden af bilen, som ellers er skrællet godt og grundigt.
Vi griner godt i skægget, men det gjorde vi ærlig talt ikke i går, hvor der stadig var usikkerhed omkring bilens videre skæbne. Underligt, som man synes, at der er forskel på selv at vælge at skille sig af med en bil og så at få den stjålet, men der er bare forskel for os. Måske fordi bilen rummer så mange minder. Den har fragtet vores familie til sydeuropa mere end en gang, været i Amsterdam et par gange og i det hele taget været vores mulighed for at komme ud med Alexander, så ingen skal stjæle den. Skal den afhændes, skal vi selv vælge til hvem. Underligt som man er skruet sammen.
Nu er julefreden sikret. Vi kan slappe af og det gøres ikke meget bedre end med Bill Murray i Scrooged. Det er om en times tid. Vi vil sørge for at være klar.
7 kommentarer
Liselotte
16. december 2007 at 08:59Det er en utrolig historie, sister bonde og det er ufatteligt med den frækhed der efterhånden findes. Egentlig er det vel ikke så underligt med tanke på, at politiet slet ikke har været ude at indsamle spor fra bilen, som stod efterladt på marken. Tyvene ved vel, at de aldrig bliver fundet, fordi brugstyveri ikke prioriteres specielt højt hos det politi, som i disse år er frygteligt overbebyrdet og så er der trods alt kortere fra tanke til handling…
Tak forøvrigt, for roserne til siden :-)
Sister Bonde
16. december 2007 at 06:49Godt nok noget at en historie – ufattelig frækhed efterhånden (uhyggeligt). Godt at den er hjemme igen.
Meget smuk juleside Liselotte – dine små lys i siden – er bare så smuk en idé.
Liselotte
15. december 2007 at 22:38Det er noget underligt noget, for vi ville jo sælge bussen, men vi vil altså ikke, at nogen bare tager den – vi er godt tossede :-)
Helle K.
15. december 2007 at 21:34Godt at bussen er hjemme på matriklen, hvor den hører til, indtil I beslutter hvem der kan få lov til at overtage den. Det er fuldt forståeligt, med alle de minder, I har i den bus…
Dorte Iversen
15. december 2007 at 21:23Hej Liselotte
Jeg er ivrig læser af din blog men er normalt tavs. Men da jeg kan læse du holder af et godt grin må jeg sende dig dette link. Det er jule-sjov. prøv at upload billeder af din famillie.
http://www.elfyourself.com/
Ella
15. december 2007 at 20:13Åhh, det er godt at høre, at bussen er hjemme, MED nøglerne :-)
De skulle rundbarberes og en masse mere, de knægte, der trampede jeres minder med bussen.
Jeg ser en sømpistol for mig – gad vide hvorfor, Liselotte ;-)
Valdemarsro.dk
15. december 2007 at 19:53Det lyder som en hyggelig afslappende aften! :-)
-Jeg synes ikke det er spor underligt som I har det. Har lige læst historien, ret vildt!!! -det er nogle banditter og krapyler!