Oline er hjemme igen. Mormor er alt for flink. Frokost, så barnet er lige ved at dåne og juleindkøb i posevis, men allerbedst… en fedtet plastikpose knuget i hånden. I den var der selvfølgelig et…
– kandiseret æble med kokosdrys. Nu indtaget med stor fornøjelse af den pige, som helt glemte at brokke sig det mindste, da hun kom hjem igen efter årets juletur med mormor. Hun kom endda til at sige, at det havde været hyggeligt.
De er voldsomt underholdende og jeg kan faktisk godt huske den der forurettede følelse, når hele verden var imod mig. Følelsen var jo reel nok, selvom omverdenen nok opfattede uretfærdigheden anderledes :-)
Hva’ skulle vi gøre uden vores teenage-døtre?
Min af slagsen skiftevis sprutter af arrigskab og opgivenhed over de forstokkede forældre, for derefter – på et splitsekund – at transformere sig til det engleblide kontaktsøgende væsen hun også er!
Jeg elsker dem…
Kandiseret æble – et sådan har jeg delt med min niece idag. Vi har nemlig haft en Københavner tur med entre til Tivoli. Vi har desværre ingen mormor, men til gengæld har hun en moster. Så gør denne tur hvert år op til jul. Og vi deler altid et kandiseret æble, som er købt i Tivoli.
[…] forøvrigt lækkersulten. Ikke på grund af vores egne æbler, men fordi jeg lige smuttede forbi Lieselotte som skriver om kandiserede æbler, dyppet i kokos. Da jeg var barn var jeg vild med kandiserede […]
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
10 kommentarer
Liselotte
16. december 2007 at 09:02De er voldsomt underholdende og jeg kan faktisk godt huske den der forurettede følelse, når hele verden var imod mig. Følelsen var jo reel nok, selvom omverdenen nok opfattede uretfærdigheden anderledes :-)
Anne Dyrholm Stange
16. december 2007 at 08:30Hva’ skulle vi gøre uden vores teenage-døtre?
Min af slagsen skiftevis sprutter af arrigskab og opgivenhed over de forstokkede forældre, for derefter – på et splitsekund – at transformere sig til det engleblide kontaktsøgende væsen hun også er!
Jeg elsker dem…
Liselotte
15. december 2007 at 22:37Merete, det er godt hun har en moster, som gider tage i Tivoli og spise kandiserede æbler – det lyder som en dejlig dag :-)
Merete
15. december 2007 at 21:13Kandiseret æble – et sådan har jeg delt med min niece idag. Vi har nemlig haft en Københavner tur med entre til Tivoli. Vi har desværre ingen mormor, men til gengæld har hun en moster. Så gør denne tur hvert år op til jul. Og vi deler altid et kandiseret æble, som er købt i Tivoli.
En rigtig hyggelig dag
Merete
Peach Melba » Blog Archive » Æbler fra høkassen!
15. december 2007 at 20:03[…] forøvrigt lækkersulten. Ikke på grund af vores egne æbler, men fordi jeg lige smuttede forbi Lieselotte som skriver om kandiserede æbler, dyppet i kokos. Da jeg var barn var jeg vild med kandiserede […]
Liselotte
15. december 2007 at 18:00Det har det været og jeg kan ikke huske hvor mange år det er siden jeg sidste spiste et kandiseret æble, men dengang elskede jeg dem også :-)
Valdemarsro.dk
15. december 2007 at 17:52Jeg elsker de kandiserede æbler!
Det lyder som en hyggelig dag for de to :-)
Liselotte
15. december 2007 at 17:45Åh ja… det var jo rigtigt hyggeligt alligevel. Nu slapper hun af foran computeren og vi andre… vi slapper også af og laver det rene ingenting.
fisker & fernández
15. december 2007 at 17:23Det er svært at bevare sit tjekkede teenageydre, når man har været i byen med mormor, og det tilmed har været hyggeligt ;-)
Birthe Skødt
15. december 2007 at 17:16Ha.. den kender jeg godt. Jeg har som mormor selv en af slagsen, men når vi først er kommet afsted nyder vi det i fulde drag alligevel.