Jeg savner skoletiden, hvor man pludselig kunne høre de smukkeste, sprøde pigestemmer udenfor på gangen og derfor vidste, at de om et øjeblik kom gennem klasselokalet i deres hvide kjoler.
Vi ville slukke alt lyset og sidde i vinterens mørke og vente. Musestille var vi, for vi vidste, at om ganske få øjeblikke ville døren gå op og vi elskede det. De var symbolet på, at julen ventede lige om hjørnet.
Luciaoptoget bar lyset gennem rummet og samtidig lød den smukkeste sang, som for mig altid har været forbundet med forventningens glæde og bevidstheden om, at det er juleaften lige om et øjeblik.
Gid de ville indføre husstandsomdelt luciaoptog.
30 kommentarer
Liselotte
14. december 2007 at 13:20Det vil jeg tro, at de gør, Lotte ;-)
Lotte Thy
14. december 2007 at 12:51Jeg blev født imens luciaotoget havde sin gang på hospitalet. Mine forældre husker det lidt bedre end mig :-)
Liselotte
14. december 2007 at 11:44Ja, der er altså noget helt fantastisk ved de små, når de tripper afsted, mens de knuger lys, synger falskt og er yndige, så det står efter dem. Jeg elsker det altså :-)
capac, jeg si’r tak ;-)
Kirsten
14. december 2007 at 09:28Nød i går synet af Luciaoptoget på min datters skole.
Det var første år hun selv var med, så sæ´fø´li skulle den stolte moder stå med HP i hånd, og knipse løs… ;-)
Det var flot. Og jo, de sang lidt falsk, og jo, bagtroppen sang første vers, mens fortroppen sang andet vers osv., osv., osv. – MEN… hvor var de søde mens de koncentrerede sig voldsomt om:
1) at huske versene
2) at gå på den rigtige måde
3) IKKE at sætte ild til hinandens hår!!! ;-)
Det var en broget skare fra 0.-3. klasse; piger og drenge, danske og afrikanske, høje og lave, tykke og tynde… men alle i hvidt tøj, med lys i hånd – og MINDST lige så meget lys i øjnene!
Jeg skal se det igen næste år. Jeg havde helt glemt hvor dejligt det var!
Go´ weekend til jer alle, derude i decemberland :-)
capac
14. december 2007 at 09:16Værsgo
Ulla V.
13. december 2007 at 19:56Ja, følsom som jeg er, sidder jeg stadig med gåsehud og vand i øjnene når Luciabørnene bliver til lys i mørke…
På mine børns skole var Luciabruden en smuk, tamilsk pige fra 5.klasse – gåsehuden blev ikke mindre….
Tine
13. december 2007 at 19:05Jeg har heller aldrig være med, for skulle man være med, så skulle man have lyst hård, det havde jeg ikke, og jeg er stadigvæk lettere rødhåret, end videre så forstår jeg ikke det der med det lyse hår, traditonen stammer fra Italien eller et andet sted sydpå og hvor mange lyshåret piger er der lige der ?
Liselotte
13. december 2007 at 17:47Ha ha ha… jamen bruden SKULLE have langt, lyst hår dengang – så jeg var udelukket fra det gode selskab. Det var så ikke sidste gang det skete ;-)
Jeg elsker når ungerne synger så fint og smukt. Jeg hører slet ikke mislyde som andet end nervøsitet ved at være med :-)
JJH
13. december 2007 at 17:16Vi havde Luciaoptog på skolen i dag. “Bruden” var en høj, korthåret lys dreng. Han sang ikke meget med, men pigernes stemmer var ret nydelige. For nogle år siden var det også en dreng, der gik forrest, men han havde langt, lyst hår og så kunne han synge virkelig godt, med en smuk herre-alt.
Lotte
13. december 2007 at 16:53Og så er der lige noget, jeg skal have opklaret. Sig mig er alle her på siden døve? Det lyder VILDT dårligt 8 ud af 10 gange….Seriøst. Unger på en lang række, hvor den første ikke kan høre den sidste og alle derfor synger hvert sit vers….forskudt, falsk….
Hvad sker der for jer?
Handler det her om noget stemningsjuleagtigt, som jeg har overset eller VED man ikke, at det ikke lyder engleagtigt?
Ja, det er altså ikke for at være lyseslukker, men der må være noget som JEG har overset?
Lotte
13. december 2007 at 16:49Øhh…der tegner sig et billede. HVAD er årsagen til. argumentet for, at man skal have lyst hår?
Det er sgu da strengt….
Karin
13. december 2007 at 16:46Jeg er pædagog og har gået Lucia i mandags – og lige bagved Luciabruden hvis det på noget måde tæller ;-)
Jeg har også en udmærket sangstemme, og skulle altid trække læsset i skolen, men kransen har jeg aldrig båret. Det kunne slet ikke komme på tale!
Jeg har mørkebrunt hår….
Lotte
13. december 2007 at 16:37Liselottte. Det er slet ikke sjovt *G*
Min brøde bestod kun KUN i, at jeg kunne synge. OG for det ikke skal være lyv, var jeg også højst, så jeg gik OGSÅ bagerst….
Jeg tilgiver det ALDRIG !!!!
Tina - omme i London
13. december 2007 at 15:58Aaah ja, det kunne vaere dejligt. Gad vide hvornaar der er Luciaoptog i den Danske kirke?
Liselotte
13. december 2007 at 14:44Lene LN, sikke en dejlig kommentar – tak skal du have :-)
Lene, vi to har været alt for praktiske/dovne til at have tilstrækkelig med hårpragt til den slags. Skidt med det – vi kunne garanteret noget andet, som de så ikke kunne :-)
Lene
13. december 2007 at 13:04Det traume har jeg også Liselotte, og jeg havde endda lyst langt hår!
Lene LN fra Tyskland
13. december 2007 at 13:00Tusind tak for Lucia paamindelsen og sangen og stemningen. Da gaar det rigtig op for mig hvor meget jeg til tider savner Danmark. Det var saa hyggeligt at se svensk tv med Lucia-optog da jeg var lille.
Det gläder mig meget at det gaar dig bedre – du gläder mig dagligt naar jeg kigger ind paa bloggen. Vil ikke mere väre foruden. Det lyser svärt meget op, naar man sidder her paa kontoret i middagspausen og kigger forbi. Tak for det.
Liselotte
13. december 2007 at 12:49Jeg elsker deres sang. Jeg savner det virkelig…
Lotte, det er morsomt med dit traume, for mit ser helt modsat ud. Jeg sang smukt (i kor i mange år og med masser af soloer bag mig) og jeg var godt nok blond, men altid meget korthåret, så jeg opnåede aldrig at blive Lucia med krans, fire smukke lys og et LANGT, blondt hår hængende ned af skuldrene og jeg kan love dig, at det sved i mit barnehjerte, når Lucia gled stille ind gennem døren sådan en decembermorgen ;-)
Helle K.
13. december 2007 at 12:48Liselotte du har lige “husstandsomdelt” lidt Luciastemning – i hvertfald til mit hus. Tak for det. :-)
Lise
13. december 2007 at 12:23Har lige været til Luciaoptog på sønnens skole her til morgen. Levende lys & det hele. Det var 5. klasse, som bekendt en følsom alder, og det var herligt at se de koncentrede piger og de lettere pinligt berørte drenge, hvoraf nogle vist ønskede sig langt væk. Der er ikke noget som syngende børnestemmer til at løfte en grå morgen!
Yrsa
13. december 2007 at 12:20Jeg synes det er noget af det mest stemningsfulde, når lyset slukkes og de fine hvidklædte piger kommer syngende ind.
Min mindste skal være Lucia brud i eftermiddag i børnehaven og hun glædede sig meget i morges.
Moren glæder sig også til at tage nogle forhåbentlig gode billeder af den lille “engel”
Lilli
13. december 2007 at 12:07Ja, det er en hyggelig tradition. Min datter har indtil vi flyttede til Godthåb gået i Børnehaven Frydendal i Gug, og der har de haft tradition for at Skolebanden (de store børnehavebørn) skal gå Luciaoptog. I år er vi flyttet, og i den nye børnehave har de ikke tradition for Luciaoptog – havde sådan glædet mig til at se min datter bære lyset frem….
PS. har lige opdaget dit alternative kalenderlys på siden – fremragende idé lige som alle dine andre illustrationer. Fik desværre ikke købt nogle af dine sjove julekort – bor sammen med en mand, der elsker at lave julebilleder af ungerne og bruge dem til julekort – er egentlig også selv ret vild med julebillederne…
Tine
13. december 2007 at 12:04En af mine veninder og jeg har lige været i Kvickly Xtra i Hydehøjen og pludseligt blev alt lysset slukket og en lille flok børn i børnehavealderen gik igennem hele varehuset, imens de sang “Sankta Lucia” – det var simpelhen en glad oplevelse på en ellers grå og trisk dag, hvor julegaveræset bare skal overståes. Og men veninde glemte helt, at hun var ked af det, da det er hendes fars fødselsdag, den første efter hans død.
Lene
13. december 2007 at 12:00Jeg savner også Lucia, mon de har haft det på afdelingen i dag? Da jeg var elev var det et af decembermåneds højdepunkter at gå i Luciaoptog rundt på hele sygehuset. Det gør studerende ikke , men vi har haft et børnekor nogle år til at gå Lucia.
Nu kører sangen i mit hoved, Liselotte :-) ha en forhåbentlig bedre dag i dag end i går.
Lotte
13. december 2007 at 11:51Jeg er helt mundlam. For mig er Luciaoptog et traume.
SHIT. Jeg havde næsten lykkeligt fortrængt det.
Ser du. Min mor stod for det, og jeg har en god sangstemme.
Field in the blanks..
*G*
fisker & fernández
13. december 2007 at 11:26Hov, jeg glemte at ønske dig god bedring :-)
Helle
13. december 2007 at 11:23Hej Liselotte.
Er du ved at finde balancen igen.
Vores den stoer, skulle gå Luciaoptog, på skolen her til morgen. Hvor ville jeg gerne have været der. Men NIX, det ville være for pinligt. Jeg husker også tydeligt stemningen, i det fimsede klasseværelse, når vi kunne høre, at de nærmede sig. Det risler så dejligt, ned af ryggen, ved tanken.
Helle
Lotten
13. december 2007 at 11:23Man kunne jo overveje at flytte til Malmø, hvor Luciaoptoget går rundt i hele byen (dog ikke ind i folks hjem). Der er simpelthen valg af årets luciabrud og folk går virkelig op i det.
fisker & fernández
13. december 2007 at 11:22Luciaoptog er både smukke og hyggelige. Du har helt ret, det minder om forventningens glæde og jul. Eiii, sikke en julestemning jeg kommer i nu :-)
Mette H.
13. december 2007 at 11:14Åh ja, hvor var det smukt. Jeg stemmer også for et husstandsomdelt luciaoptog. Selvom det nok er synd for de små frysende piger for jeg bor langt ude på landet, sådan lige syd for hvor kragerne vender.
Godt at høre at du har det lidt bedre idag.