Verden er forsvundet i mosekonens bryg i dag. Det blev meget tydeligt, da jeg nåede nordpå denne morgen. Absolut intet kunne man se, så jeg sneglede mig gennem Ryaa, for at snuppe vejen mod Sandmosen og dermed de fantastiske 12 kilometer gennem et helt unikt urlandskab af de mest øde af slagsen, mens jeg ærgrede mig over, at jeg endelig fik lejlighed til at gense landskabet uden i virkeligheden at kunne se noget som helst.
Der er så utroligt smukt i Sandmosen… faktisk også i bryggen…
Man kunne stort set intet se, så jeg kørte meget langsomt gennem landskabet, som rummer masser af fugle- og dyreliv. For ikke at overraskes af et stykke vildt på kørebanen, holdt jeg mig på den fornuftige side af de halvtreds.
På den måde er tolv kilometer en lang strækning og det er en mærkelig følelse, at køre sådan en strækning uden at møde ét eneste levende væsen. Sådan lidt skummelt.
Fugten drev af alting og når lyset ramte stråene i vejkanten, lyste de, som små lygter langs ingenting og mørke. Jeg så en enkelt fasan på hjemvejen, men ellers er jeg kørt ud og hjem uden at møde liv.
Jeg elsker dette stykke natur. Store dele af Sandmosen er fredet, så der meget at kigge på, når man kommer forbi, men i dag skal man altså ikke sætte næsen op efter noget som helst, for tågebanker eliminerer ethvert forsøg på at navigere.
Jeg syntes, at jeg kørte uendeligt langt, da jeg skulle hjemad igen, men pludselig ramte jeg Ryaa og det lille, gule hus med det smukke træ med lyskæde og endelig vidste jeg, at jeg trods alt var på rette spor og med lidt held ville ende i Aalborg indenfor en god halv time. Det kom til at holde stik, men sikke hun brygger, hende mosekonen.
14 kommentarer
Liselotte
10. december 2007 at 19:28Det tror jeg, hun gør, Ella – men i så fald lugter det ikke af en skid, så jeg gider ikke smage ;-)
Ella
10. december 2007 at 19:10Det er et meget dejligt område, også selv om du var pakket ind i vat i dag. – Meget lækre uldne billeder – mon hun lavede julebryg? ;-)
Liselotte
10. december 2007 at 16:50Hanne, tak skal du have – og der var smukt deroppe. Her regner det ikke det mindste, men det er lige før det lige så godt kunne, for man bliver våd derude :-)
Ann, det er sikkert en fjern slægtning, men hvor er det smukt, når de går i gang :-)
Ann
10. december 2007 at 16:27Vi har ogsaa en Mosekone her i disse dage, men mon ikke det er en fjern Slaegtning!!!
Ann i Vancouver
Hanne
10. december 2007 at 16:25Det er nogle utroligt smukke billeder, du har taget, Liselotte, midt i al uhyggen. Jeg husker godt landskabet og mosekonen fra mine år på de kanter, her (ikke så langt fra Anne faktisk) holder hun fri i øjeblikket, her regner det bare.
Liselotte
10. december 2007 at 16:09Jonna, det er vildt skummelt sådan først at se noget, når det næsten rører ved en ;-)
Sofie, det er et fantastisk område :-)
Anne, dit heldige asen :-)
Donald, jeg tænker, at det er godt at prøve at skabe mening og du har sikkert ret. Jeg så i hvert fald mere, end jeg normalt gør. Tænk om jeg var gået glip af dråberne, som var så smukke… :-)
Tina, her er hundekoldt og vådt og væmmeligt… men smukt :-)
Lene, jeg mærkede tydeligt teen, men jeg havde lige en kunde mere inde i Aalborg, som sikkert ikke ville have den store forståelse for min pludseligt opståede trang til te og godt selskab ;-)
Lene
10. december 2007 at 15:49hov hov, kunne du ikke mærke at der var kaffe/te 10 km væk fra træet med lyskæden ;-)
Der er så tåget udenfor, og dine billeder er som sædvanlige knaldhamrende gode
Tina - omme i London
10. december 2007 at 15:30Suk, hvor er det bare paent, men jeg tro nok ogsaa noget koldt!
Donald
10. december 2007 at 15:02Det er jo suverænt med dråberne på stråene!
Men det sjoveste er det, du siger med at køre langsomt. Så ser man verden på en anden måde, og det var måske “meningen” med det hele (hvis man altså må have lov selv at lave en mening med tilværelsen:-)
Anne Dyrholm Stange
10. december 2007 at 14:23Hun har også travlt her, hende mosekonen, jg kan ikke se bunden af haven fra køkkenvinduet og lydene af livet udenfor er også lidt uldne.
Men pyt, jeg hygger mig inde med pinde og bagværk :-)
Sofie
10. december 2007 at 14:01Og selvom du ingenting kunne se, så kan jeg da se, at der ser fantastisk smukt ud i den der Sandmose.
Jonna
10. december 2007 at 13:56Jeg var også ude at gå mærkeligt at kunne hører bilerne uden at se dem før de var meget tæt på, syntes der var lidt uhygge over det. Men flot er det jo.
Liselotte
10. december 2007 at 13:20Nej… omgivelserne betyder jo også noget for hvordan vi opfatter bryggen, men smukt, det var det :-)
Lotten
10. december 2007 at 13:17Mosekonen har også været her forbi, men her er hendes bryg ikke nær så smukt som på dine billeder :-)