Nørregades hemmeligheder

I Nørregade ligger vores hovedbibliotek og lige udenfor og omkring det er der brugt lidt omtanke, for at skabe miljø med plads til at sætte sig, nyde livet i og omkring de mange små specialbutikker og så er der gjort lidt for at give beskueren en ekstra oplevelse.

I belægningen på pladsen er nedfældet et kunstværk, som altid får beskueren til aktivt at deltage, for det er alt for svært ikke lige at skulle afprøve fodaftrykkene…

Hvis man er lidt filosofisk anlagt, kan værket sagtens mane til eftertanke, hvad enten Lao-Tse var virkelig eller opdigtet.

I al stilfærdighed og uden at vække særlig meget opsigt, står der også, langs gavlen på et af Aalborgs ældste huse, endnu et kunstværk.

Bamse med bamse, hedder det og jeg så også kunstnerens navn på skiltet, men glemte det igen, så bær over med mig. Det skulle selvfølgelig også beses, mens vi holdt en kort kunstpause midt i Nørregade. Bamsen ser frygtelig trist ud…

Måske er han så trist, fordi han akkurat er blevet mindet om, at krige har konsekvenser, som rækker langt ud over de, som er aktivt involveret.

Oline tog sig et hurtigt hvil, inden vi fortsatte vores turne gennem byen. Det kan fint gøres lige her, hvor der er siddepladser og kunst at opleve.

Jeg kan godt lide, at der er så meget kunst i midtbyen. Jeg opdager ofte nyt, som egentlig har haft sin faste plads i mange år, men først nu er jeg blevet opmærksom på det. Det gør byen mere spændende, men det kræver naturligvis, at man er lidt mere opmærksom end jeg tilsyneladende altid er. I går var jeg vågen.