I går kom en pakke til mig. Jeg undrede mig, for jeg havde ikke noget i vente, troede jeg, for jeg skulle blive så meget klogere.
Jeg kiggede undrende på pakken og da Kenneth sagde, at den var sendt fra Malaysia, troede jeg, at det måtte være en fejl. Sådan var det slet ikke, for pakken åbenbarede det mest fantastiske sjal, jeg nogensinde har set… og det VAR til mig!
Med sjalet fulgte et langt, dejligt brev, som er mit og mit alene, men jeg kan sagtens dele med jer, at det var fra Nurhanne, som allerede sidste år, da vi mistede Alexander, var gået i gang med at strikke dette utroligt smukke sjal til mig.
Det har ikke taget hende et år at strikke det, for Nurhanne er imponerende dygtig med sine hænder og disse smukke og florlette sjaler er et af hendes specialer, men hun følte, at det måtte vente – og så er det sådan, det skal være. I går landede det endelig her hos mig og det er så smukt, at jeg forelskede mig på stedet. Det har hængt på mig siden.
Sjalet er designet specielt til mig. Tænk engang…
Nurhanne kalder det Hjerteblad. Bladene symboliserer de mange blade på Livets Træ. Nogle af dem falder af alt for tidligt, men lever videre som smukke blomster i andre menneskers hjerter. Så smukke tanker er der strikket ind i mit sjal – det rører ved mit hjerte.
Nurhanne, jeg ved slet ikke hvordan jeg nogensinde skal takke dig, men hver eneste gang jeg trækker sjalet sammen omkring de kolde skuldre, tænker jeg på Alexander. Tak er et alt for fattigt ord, men vid, at det er en af de smukkeste gaver, jeg nogensinde har modtaget. Jeg elsker det ganske enkelt. Tusinde tak.
32 kommentarer
Deborah
9. december 2007 at 23:25Jeg kan godt forstå, du er glad for det, og rørt over den smukke tanke – hold da op!!!
Helle W - KBH
9. december 2007 at 23:03Sikke en smuk gave – og hvor du dog fortjener den !
( Jeg kan se der er en anden Helle W- så jeg tilføjer et KBH)
maggie
9. december 2007 at 19:35Hvor er det et smukt sjal – og en meget meget smuk tanke og omsorg :-)
mette
9. december 2007 at 19:33hvor er det fint – både sjalet, men ikke mindst handlingen!
Sylvia
9. december 2007 at 19:30Å, for et nydelig sjal, Liselotte. Og det betyr jo noe spessiellt, og da varmer det ekstra godt. Hvor du er heldig.
Helle
9. december 2007 at 18:26“smukt” er et ret lille ord i denne sammenhæng, men ikke desto mindre…
Hoppestrikka
9. december 2007 at 17:31Hjertelig tillykke med det vidunderligste sjalet jeg noensinne har sett!!
Liselotte
9. december 2007 at 17:07Jeg er stadig helt overvældet over sådan en omtanke. Jeg nyder sjalets varme – og den er både fysisk, men også sådan helt indeni gør det sjal noget godt for mit hjerte, kan jeg mærke :-)
Jane K
9. december 2007 at 16:40Sikke en smuk gave…
Det er “ikke så ringe” at kende nogle på den anden side af jorden….
Shabby in Town
9. december 2007 at 16:13Skøn gave der gavner langt ind i sjælen og farven er lige dig Liselotte
Solsikkens-Sang
9. december 2007 at 15:58Fælder lige en stille tårer, en glædestårer, over at verden er så smuk. Tænk at du kan modtage en SÅ smuk gave – med så mange følelser og venlige tanker strikket ind i :-)
Må det sidde på dig i mange gode år endnu…..
Ella
9. december 2007 at 14:06Sikke en vidunderlig og hjertevarm gave :-)
Fr. Møller
9. december 2007 at 13:55Ja, det er da lige til at tude over. Hvor er det pragtfuldt, at der findes mennesker som Nurhanne.
Johanna
9. december 2007 at 13:51Hvor er det smukt.
HenrietteB
9. december 2007 at 13:46Hvor er sjalet smukt og hvor er tanken smuk! Og jeg kan ikke forestille mig nogen, som fortjener det mere end du, Liselotte!
Jeg vrælede også lidt…på den gode måde, altså.
:-)
Julia
9. december 2007 at 13:38Jamen, det trak da godt nok vand!!!
Ikke kun alle de smukke tanker, der er strikket ind i sjalet, men også alle de timer der er brugt og sidst – men ikke mindst – Alexander og dig Liselotte. Ja, jeg fælder en lille tåre. Ikke een af dem, hvor jeg er ked af det, men bare glad for at Nurhanne har gjort det for dig og Alexander. Det varmer – selv helt ind her i Odense hos en fremmed kvinde, der i virkeligheden ikke har noget at gøre med jer.
kagekonen
9. december 2007 at 13:16Verden er fuld af dejlige mennesker, der rører vores hjerter, også selv om vi ikke kender dem.
Hvor er det smukt af Nurhanne at strikke sine varme følelser for dig ind i et sjal, som du kan bære og mindes Alexander.
Kathrin
9. december 2007 at 13:14Å, hvor du er heldig! Nydelig!
Liselotte
9. december 2007 at 13:14Lene, hun er fantastisk dygtig – og et smukt menneske, sådan at tænke på mig – jeg elsker det sjal :-)
Anita, det er skønt. Stort, rummeligt og varmt – lige til at gemme sig i :-)
Anne, det er utroligt smukt gjort :-)
Nurhanne – tusinde tak. Jeg kan ikke lide det. Jeg ELSKER det :-)
Nurhanne
9. december 2007 at 13:02Jeg er glad for at du kan lide det :-)
Anne
9. december 2007 at 13:02Smukt sjal. Og flot af Nurhanne at sende det til dig.
Anita
9. december 2007 at 13:02Hold da op, hvor er det smukt! Helt utrolig fantastisk og så med så megen indbygget kærlighed og omtanke. Det er altså stort!
Det ser ud til at have en rigtig god størrelse også. Du ved, så man kan krybe ind i det og nærmest blive lidt væk fra verden. Bare for en stund. Dem kan jeg rigtig godt li’, sådanne sjaler ;o)
Lene
9. december 2007 at 13:02Nurhanne, du er en engel og en fantastisk dygtig en af slagsen :-)
hjerteblad er et smukt navn til et smukt sjal og et smukt minde om en sej ung mand. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det klæder dig Liselotte, dine smukke lyse krøller, din dejlige latter og alt dit sorte tøj ;-)
God dag til jer i Gug og til Nurhanne og hendes familie i Malaysia
Liselotte
9. december 2007 at 12:59Det er så utroligt smukt – tænk engang, at der er et menneske så langt væk, som har strikket det smukke sjal til mig, uden at kende mig mere end herinde fra. Verden er da et fantastisk sted :-)
Helle W
9. december 2007 at 12:58Åh hvor er det smukt, det vil helt sikkert klæde dig, Liselotte.
(Er kun lidt misundelig…)
Helle
Gitte
9. december 2007 at 12:56Åhr, du har da om nogen fortjent det flotte sjal…. tillykke med det, Liselotte :-)
Gitte J.
9. december 2007 at 12:55Det vrimler med smukke hjerter….
Allan
9. december 2007 at 12:48Hvor er det vidunderlligt at have venner som du har. Den gave lyser så stærkt at det kan mærkes selv her i min stue.
Angelika
9. december 2007 at 12:44Sjalet varmer sikkert lige saa meget som de varme tanker Nurhanne har strikket ind i det !
Laila
9. december 2007 at 12:39Så smukt…
Ihh.. Nu vræler jeg igen!
Liselotte
9. december 2007 at 12:33Fuldstændig fantastisk, Anne :-)
Anne Dyrholm Stange
9. december 2007 at 12:31Fantastisk gave!