Vi har lige sendt gæster i retning af Sjælland. De ankom fredag aften – næsten – for jeg måtte ud at hente dem på motorvejen cirka 30 kilometer fra Aalborg, hvor deres bil havde besluttet sig for ikke at ville køre længere. Naturligvis ikke med deres gode vilje.
Det gik alligevel og det var rigtigt dejligt at se dem, da vi endelig fik dem hældt ind i bilen og kom afsted i retning af Tjørnevang, hvor Kenneth stod klar med en halv ko. Der blev spist igennem, verden blev vendt og det både på kryds og tværs, så klokken blev mange, inden vi endte under dynerne, men den slags gør ingenting, bare selskabet er dejligt.
I dag skulle vi naturligvis til centrum, for der er butikker, som SKAL besøges, når de er herovre. Vi tog traveskoene på og begav os ud i det smukke solskin og vi var umanerlig heldige, for der var parkeringspladser lige bagved Budolfi, lige midt i smørhullet.
Vi kastede bilerne – ja, for John nåede naturligvis at købe en ny bil i formiddags, inden vi skulle til byen, så de var standsmæssigt kørende på hjemturen – i de dertil indrettede parkeringsbåse og tog hul på byen.
Turen gik ned gennem Gravensgade og ned i Algade og så var der kun et stenkast ned til Fyrtøjet i Jomfru Ane Gade, som tilbyder en dejlig julebuffet, så der blev bestilt bord i forbifarten, så der var sen frokost stillet i udsigt til de to piger, som ikke rigtigt gad bytur. Det hjalp med bestikkelse, så de endte op med kandiserede æbler, tunge slikposer og lovning på en is, Chocolate Chip Cookie Dough Icecream, som på det nærmeste kunne redde både jul og nytår – og sådan er der jo så meget, når man er 10 og 13…
Vi lagde ud med Lange, for ingen Aalborg uden et besøg hos dem. Der er frygteligt hyggeligt i kvarteret, hvor de residerer, men også indenfor hersker der en skøn stemning og så har de jo kyssefrøer, så der var kun én vej…
Der brændte fakkel udenfor og indenfor fortaltes eventyr overalt, hvor øjnene faldt, men specielt kyssefrøerne var målet i dag. Christina måtte have et par med hjem og eftersom min kyssefrø også er blevet ensom, fik den en dejlig, turkis ven, som den kan kysse med, når den gider.
Der er frygteligt meget at kigge på hos Lange, så vi brugte lang tid på at studere udvalget og selv pigerne lod sig forføre og tog lange snakke om figurerne, som rummer en naivitet, som jeg vældig godt kan lide.
Jeg forelskede mig i nogle dejlige kvinder, som balancerede fine, hvide skåle på hovedet. Jeg kunne sagtens forestille mig, at julens konfekt smager tifold så godt, når det kommer fra sådan en skønhed…
Jeg så også små lysmænd og -kvinder, men ingen som dem jeg har. De er vel blevet erstattet af disse her, som også er rigtigt skønne.
Kyssefrøerne var i hus og vi var stadig ved godt mod, så vi fortsatte ned mod Nørregade, som byder på masser af fristelser i denne juletid…
2 kommentarer
Liselotte
8. december 2007 at 22:05Ja, det gjorde jeg faktisk, Pia… men tror du ikke, at jeg har glemt det! Desværre… :-(
Pia
8. december 2007 at 22:01Narj hvor er de damer med skålene på hovedet skønne, dem ville jeg også elske at fylde med alverdens skønne ting. Så du hvad prisen var?