Hvordan gør han?

Selvfølgelig endte vi på terrassen. Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men sådan gik det altså og det var med livet som indsats, for den er i dagens anledning blevet smurt ind i brun sæbe, så vi skøjtede meget lidt elegant rundt og samlede skrald og skidt og desværre ingen kanel.

Bagefter blev der smidt et par grankviste, lidt mos og et par paradisæbler og med lidt lys i lanternerne, kan det med lidt god vilje sagtens illudere jul.

Mine enebærkranse fik plads derude. Langs rækværket hænger de nu og ser sirlige ud, så jeg er vel i grunden tilfreds.

Siden gik det helt galt og jeg ved stadig ikke, hvordan han gør det, men det endte med, at jeg var den, som stod med 257 meter lyskæde, hængepilen og mine sølle 1 meter og syvogtres og jeg sværger, er der nogen, der har set mig, skal de ikke fortælle mig om det, for “for this I have to kill you”…

Nu er der lys på træet – ikke elegant – ikke særligt sirligt – men der er lys og alle er glade. Jeg har en mindre fibersprængning i højre balde og så er julemåneden vel for alvor startet.

Om nogle timer ankommer vores weekendgæster. Vi skal hygge med god mad, juleindkøb i morgen (nogle af os) og ellers bare snakke verden rund og mild. Udsigten er god.