På vej hjem fra arbejde blev der hamstret grønne kranse og hyacinter, for der skulle lige pyntes en anelse udenfor, så julen også er at finde der…
Jeg synes selv, at jeg var frygteligt snedig, for jeg ventede tålmodigt på, at adventskransene blev sat ned til det rene ingenting. Derefter hamstrede jeg uden at blinke. Jeg købte blandt andet 6 store enebærkranse med hjem, for det passer med antallet af tomme espalier på gårdspladsens mure. Nu er de seks smukke kranse hængt på væggene og der er en idyl uden lige og mage.
Foran hoveddøren snuppede jeg et hurtigt arrangement med lidt hyacinter, paradisæbler og masser af grønt. Tilsat et par lanterner, en lyskæde og den gamle kælk gør de sig rigtigt godt, men til gengæld fryser jeg også helt skrækkeligt nu, for jeg glemte i min iver at tage jakke på. Der skal vist sættes vand over til en kop kaffe…
18 kommentarer
Liselotte
7. december 2007 at 07:23Også mig, Henriette :-)
HenrietteB
7. december 2007 at 06:18Den kælk der er totalt døller!
Me like.
:-)
Liselotte
6. december 2007 at 22:04De lå i store bunker ude i Føtex i Aalborg Øst tidligere i dag. Jeg tolker lige ved siden af i disse dage, så frokostpausen blev brugt på hamstring så det baskede – 10 kroner per krans ;-)
Lene
6. december 2007 at 21:40Julehygge i den grad, det ser rigtig godt ud Liselotte. jeg mangler også udenforpyntning, hvor finder man de billige kranse ;-)
Liselotte
6. december 2007 at 20:52Jow… meget bedre :-)
Irene
6. december 2007 at 20:18Døller er furboesk for “idyllerisk” … Døller er bedre, ing? ;-)
Liselotte
6. december 2007 at 18:42Jeg tror, at det er dekoratøren, der slår igennem. Jeg husker stadig mange af hans vinduer – og specielt julevinduerne blev beundret af mange, så det er nok et talent og en trang han har der ;-)
Ella
6. december 2007 at 18:40Det skal jeg da ellers love for, jeg glæder mig til at beundre uforbeholdent :-)
Hvad er der med ham Kenneth, og hans trang til pynt, er det dekoratøren der slår igennem? Hvis han løber tør for have at pynte, har vi rigeligt ;-)
Liselotte
6. december 2007 at 18:28Vi er SÅ klar nu, Ella – men Kenneth kunne ikke leve med “kedelige” enebærkranse, så han har lige hjembragt de smukkeste kranse med røde julebær og skidt og kanel, så han ved da, hvad han skal lave i morgen. Han skal nedtage min (gode) idé og montere sin egen – noget mere flashy og overdrevent julede – idé. Sådan er mænd jo. Det er aldrig godt nok… *suk* ;-)
Ella
6. december 2007 at 18:24Nøjjjjj, hvor er det smukt – det er, som Anne siger, lige til at få tårer i øjnene over :-)
– og så kom kælken til ære og værdighed igen. Fandens osse, at vi smed vores til genbrug.
Liselotte
6. december 2007 at 17:42Helle K – det regnede jeg da også med, at du ville gøre. Du skal være hjertelig velkommen :-)
Irene… døller…?
Irene
6. december 2007 at 17:39Døller!
Helle K.
6. december 2007 at 17:38Tak for dit generøse tilbud – jeg har jo set hvilke lækkerier du disker op med – måske tager jeg dig på ordet. .. lige pludselig. (jeg skal nok lige give besked i forvejen, så du ikke bliver fanget midt i “noget”).
Liselotte
6. december 2007 at 17:27Det er da blevet rigtigt julet, er det :-)
Helle K, du skal da kigge ind, hvis du passerer. Du kan ikke se en skid oppe fra Gugvej, men der er kun 100 meter – så er du for enden af vejen og lige der bor jeg. Og jeg gi’r en kop kaffe og en ikke-hjemmebagt pabernød ;-)
Helle K.
6. december 2007 at 17:20Sikke en iver du har lagt for dagen, sådan at du glemte overtøjet – din stakkel. Men pyt det er blevet vældig hyggeligt at skue – nu ved jeg så, hvad jeg skal se efter, hvis og når jeg kører igennem Gug :-) Sidst var jeg ikke helt sikker på hvor – ikke for at snage, men for at vinke, hvis du var igang udenfor. ;-)
Anne Dyrholm Stange
6. december 2007 at 16:41Det er da så nysseligt og indbydende, at det er lige til at få tåre i øjnene af.
Jeg mangler at få pyntet op derude, det skal der gøres noget ved – NU!
Charlotte Illum Larsen
6. december 2007 at 16:41Liselotte – det siger bare – Velkommen til – kom indenfor og få en kop kaffe med lidt lækkert til… hilsner fra konfektmageren på Ærø
Lotten
6. december 2007 at 16:34Altså, hvor ser det dog helt igennem knagende hyggeligt ud :-)