Om et øjeblik kommer Lene forbi til en kop te. Jeg glæder mig frygteligt meget, men jeg er jo helt bagud af dansen og sådan halvakut blevet lidt usikker på hvor stor en stjerne der klistres i hendes bog efterfølgende, for pebernødderne… det går jo slet ikke…
Lene har været oppe før en vis herre fik sko på. Hun har bagt pebernødder denne morgen og således fik hun gjort mig helt usikker på om det her traktement overhovedet går an, for mine er jo ikke hjemmebagte. Jeg orker ikke og forøvrigt kan jeg ikke lave nogen, som smager bare halvt så godt, som de vendsysselske pebernødder, der indtages urimeligt store mængder af her på matriklen.
Jeg håber, at jeg kan drukne hende i så mange ord, at hun aldrig opdager, at de ikke er hjemmebagte. Jeg er god til mange ord ;-)
11 kommentarer
mal din dag » Pebernødder
13. december 2007 at 18:44[…] Liselotte skrev fornylig, at hun elsker netop de pebernødder, og så glemte jeg helt, at “vigte mig” med pebernøddefamilieskabet. […]
Liselotte
13. december 2007 at 17:48De er helt igennem fantastiske – og jeg vil være bedste venner med din søster ;-)
Ella
13. december 2007 at 17:39Lige en sidebemærkning: Det er min søsters brødfabrik, Jensens Brød, der laver de der vendsysselske pebernødder, du elsker så højt, Liselotte.
Jeg har lige fået en portion af hende, og du har ret, det er tæskegode! :-)
Liselotte
5. december 2007 at 18:10Det var et par hyggemøer, der mødtes tidligere i dag – uhm :-)
Irene
5. december 2007 at 17:01Pebermøer er det ej, men hyggemøer! Uhm!
Liselotte
5. december 2007 at 12:56Vi snuppede en maskintorsk og en pebernød og det gik jo alligevel på trods af de ikke-hjemmebagte. Vi har hygget os dejligt :-)
Karin
5. december 2007 at 12:45Jamen selvom det ikke er kagerne hun kommer efter, så er de vendsysselske pebernødder fuldstændigt fantastiske, så dem du sagtens servere med rank ryg. Uhm – jeg skal vist have bud med fra nordjylland… det skal til sådan en jul!
Lisbeth
5. december 2007 at 11:55Enig! Hygge er at være sammen, ikke præstationsræs, og det er jeg helt sikker på, at Lene er enig i. Du kunne såmænd servere tankstationskager uden problemer. Hvorfor bor du så langt fra Kbh?
Lotten
5. december 2007 at 11:02Jeg er sikker på, at det ikke er for dine pebernødders skyld, hun besøger dig – så jeg er ikke det mindste nervøs på dine vegne!
et cetera
5. december 2007 at 10:44Så vidt jeg kan se er du i bedste selskab – med Lene og med Macintosh-chokolader, De fint indpakkede chokolader har også altid været en del af vore jul – blot hedder de her i huset “Maskintorsk”, “døbt” således af den dengang 2-årige ældste :-)
Tak for at lade mig vide at mit barndomshjem er i de bedste hænder – det betyder mærkeligt nok utroligt meget at vide, at der bor gode mennesker …
Anne
5. december 2007 at 10:01Kan I nu rigtig hygge jer…dine indledende manøvre ser ok ud:-)