I dag var jeg omkring nogle af barndommens gader.
Jeg plejer at sige, at jeg er vokset op i Vejgård, men det er ikke helt sandt, for faktisk er jeg barn af en mand, som elskede at flytte konstant, så jeg er ikke opvokset ét sted, men mange steder. Jeg har en mor, som får nervøst sammenbrud bare ved synet af en flyttekasse og jeg forstår hende, for jeg hader også at flytte. Vi ved godt begge to, hvem der bærer skylden for det.
Jeg er født i Vodskov, en lille by nord for Aalborg. Da jeg var et par år gammel, flyttede vi til Gug og her residerede vi så, til jeg var 5 år gammel og far igen fik myrer i sine flytteoveralls. Familien blev pakket sammen og så flyttede vi til Vejgård, hvor vi igen boede et par år og jeg nåede at starte i skole, men allerede efter tre måneder syntes han, at vi igen skulle flytte og så endte vi i vestbyen, hvor jeg var i dag.
Jeg havde et ærinde lige ved siden af en af barndommens bastioner. Jeg husker endnu de mørke vinteraftener, når vi, Annemette og jeg, begav os ned af Dannebrogsgade og hen langs Kastetvej, mens vi skuttede os i vinterkulden. Dengang syntes jeg, at der var frygteligt langt at gå. I dag griner jeg lidt ved tanken.
Vi skulle ned for at hygge os sammen med en stor flok af bydelens andre børn. Sådan var det hver ugeaften, når det tid for spejder. Mor var oftest med, for hun var tropsfører, men ikke for os – vi var alt for små og gudskelov for det, for hun var en skrap madamme, syntes vi.
I dag residerer DSU i den sjove bygning med det fascinerende tårn, som vi aldrig kom op i. Vi sad oppe under loftet og klippede, limede, lyttede til gode historier og lod os underholde, men vi fik aldrig lov til at se tårnværelset, som altid var låst til stor ærgrelse for os børn. Det drager stadig, kan jeg mærke.
Lige på den anden side af gaden ligger dette atelier…
Jeg overvejede at banke på og give dem et lynkursus i lokalgeografi, men opgav. De har nok deres grunde…
Lige henne om hjørnet i Absalonsgade ligger et af barndommens mysterier stadig. I dag er det renoveret og meget mere trist at se på, end det var i min barndom. Dengang var haven et vildnis, huset mørkt og skummelt, men spændende. Nu er det bare hvidt.
Herinde boede et par piger hos deres bedstemor. Det var et arrangement, som ikke var så usædvanligt i min barndom. Jeg kendte flere børn, som boede hos deres bedsteforældre, men det sjove var, at ingen af os – inklusive dem – vidste hvorfor. Der fulgte aldrig forklaringer med og det var vel i grunden det, som fascinerede os.
Huset forekom at være et mysterie dengang fordi vi aldrig nogensinde var derinde. Det var ingen, for pigerne måtte ikke have legekammerater med hjem. Vi syntes, at det var meget mærkeligt og i børns fantasi kan den slags sagtens forklares med, at bedstemoderen sikkert var en eller anden form for heks. Når pigerne tillige med måtte gå med noget meget gammeldags tøj og forøvrigt heller ikke gik i vores lokale skole, men inde hos nonnerne, ja så var der da helt sikkert noget galt. Børn har en skøn og livlig fantasi.
Oppe for enden af Absalonsgade kan man se Aalborgtårnet. Vores barndoms revir var stort. Der var ingen voksne, som havde os i snor. Vi kunne gøre omtrent som det faldt os ind – altså hvis vi bare lod være med at fortælle noget derhjemme – for selvfølgelig var der regler for den udendørs trafik, men jeg tror ikke, at de voksne var klar over hvor langt omkring vi i grunden kom. Minicykler og stærke ben er en god kombination. Så er der næsten ingen grænser.
Efter seks år i vestbyen flyttede vi tilbage til Vejgård, for denne gang gik der lang tid inden myrerne begyndte at røre på sig. Mor resignerede og pakkede hjemmet ned. Vi nåede at flytte endnu tre gange, inden mine forældre blev skilt og jeg flyttede hjemmefra. Fra da af bestemte jeg selv hvor ofte. Det gjorde bestemt ingenting.
22 kommentarer
Birthe Jacobsen - født Sørensen (årgang 39)
11. maj 2011 at 09:52Sidder her og nyder alt det der er skrevet forud. Og glæder mig helt vildt til på lørdag d. 14. maj. Jeg gik på Ryesgades Skole 1951 – 1955 og har ikke haft kontakt med gamle skolekammerater i årene der er gået, da jeg flyttede til København i 1959, og bor her stadig, men da jeg hørte om jubilæet satte jeg alt ind på at komme “hjem” til Aalborg. Har siddet og kigget på gamle skolebilleder og taget kopi af dem med alle de navne jeg kunne huske.
Jeg gik de første 5 år på Poul Paghsgade Skole og kom så i 1 md på Ryesgade Skole og gik ud af 4 md i 1955. Min klasselærer hed/hedder Helge Frederik Jørgensen og vores regnelærer Gunnar Odgaard Christensen. Og jeg husker ihvertfald også “libbergøj” og ikke for noget godt.
Inger Gregersen født Svendsen
18. februar 2011 at 12:04Jeg gik i A og er årgang 57.
Jeg havde husgerning med fru Lebrecht Nielsen. Hun skruede ned for ovnene, så vores brød først blev færdige efter endt undervisning.
Vi dansede omkring flagstangen da hun gik på pension.
Jeg havde en dejlig barndom i Herluf Trollesgade.
heidi svanstrøm
15. marts 2010 at 23:12hej ja hvem husker ikke ryesgade skole og alle minderne går vagten loppen beate winther kaj brogaard sigurd rasmussen balling tove strøm minna nielsen ja jeg kunne blive ved boede selv i fredericiagade er en årgang 57 husker når vi havde husgerning hvor vi dryssede mel ud af vinduet og ned på dem som sad på bænken jeg hører gerne fra jer som gik i c klassen
Britta Munkholm
13. februar 2010 at 00:08Ja jeg sidder her i en stille stund inden sengetid, og tænker Ryesgade og Ryesgades Skole og så går min hjerne helt amok med tusindvis af erindringer som bare maser sig på. Masser af følelser af både god og mindre gode. En fantastisk familie, en masse fantastiske legekammerater og så SKOLEN på både ondt og godt – En klasselærer så dygtig og familiær, en musiklærer så sjov og inspirerende, en historielærer så vidende – men så var der desværre også alle de lærere som syntes at børn var nogle dummernikler som skulle tales ned til, hånes og slås – godt at den slags mennesker ikke findes mere i de danske skoler. Som tidligere skolepsykolog ved PPR Åalborg, mødte jeg et hav af lærere med dyb respekt og interesse for det enkelte barn, dets trivsel og læring – hurra for dem. Nå jeg har egnetlig lyst til at fortælle en masse lige nu om min tid i Ryesgade, men kan mærke at jeg må i seng, da en forkølelse raser i min krop. På gensyn eller ……..
Vagn Ove Brøndum
11. januar 2010 at 14:39Jeg blev født i vestbyen 1937.Min adresse dengang var schleppegrelsgade 61.
Min fader havde købmandsforretningen på hjørnet,hvoraf jeg mangler billeder.
Kommer i Erindringsværkstedet for vestbyborgere hver mandag fra 10-12,hvor man er velkommen.Leder i øjeblikket efter et billede som viser træerne på Kastetvej mellem Schleppegrellsgade og Suensonsgade.
Venlig hilsen Vagn Ove
Liselotte
27. august 2008 at 12:00Carsten, det er sjovt at læse, at huset på hjørnet af Kastetvej også var forbundet med en vis form for mystik for dig.
Ja, alt er forandret og der er ikke meget tilbage af det oprindelige, men sådan er det vel. Tiden går og alting udvikles. Jeg tror absolut vi kan sige, at det er til det bedre for familierne i lejlighederne i Vestbyen. Mange havde toilet på gangen og ingen plads. Det er heldigvis anderledes i dag :-)
Carsten Madsen, 1956.
27. august 2008 at 10:59Ove Højlund. På Facebook er der en gruppe af folk med rødder til Ryesgades Skole, Aalborg. http://www.facebook.com/profil.....1014935620
Liselotte, din kærlighed til vestbyen er flot beskrevet, og på et splitsekundt var jeg tilbage i barndomshjemmet på Kastetvej no 30A (1956-1969), i den blinde sidevej, hvor Textilen havde sin indgang. Det giver et vemodigt stik i brystet, når jeg forvilder mig derhen på en af mine “hjemrejser” fra København, for mange ting er efterhånden lavet om (eller helt væk), og er blevet nye kulisser for nye barndomme.
“Spøgelseshuset” på hjørnet af Absalonsgade og Kastetvej lagde grunden til mange fantasifulde historier, når ungerne i gården 28-30A skulle dupere hinanden, og når jag dengang passerede huset en tidlig mørk aften på vej hjem fra dans hos Nymann i Absalonsgade, blev hjørnet til Kastetvej rundet MEGET hurtigt. Mange år senere flyttede jeg til Kbh, og kom en overgang sammen med en af døtrene fra selv samme hus, og det tog lidt af barndommens mystik ;o)
Ove Højlund
23. marts 2008 at 14:05Hej alle jer fra ryesgade skole.
Jeg sidder netop og forsøger at støve gamle klassekammerater op, da jeg ved et tilfælde faldt over siden. Jeg og min gamle ven Flemming Hoff Kjeldsen går med planer om at lave et arrangement i anledning af, at det i år er 50 år siden vi begyndte i 1.d med frk. Stæremose som klasselærerinde.
Er der nogen af jer derude?
Dorthe
5. december 2007 at 10:53Uuuuh, den skoletandlæge var IKKE sjov… Man skulle tro, hun fik løn efter hvor mange og hvor store plomber hun lavede…Har kun een plombe i munden, som hun IKKE har lavet… :-/
Og nu til noget helt andet, som de siger… Hvornår lægger du mon et videoklip ud på nettet – så vi andre dødelige kan se hvor hurtigt du egentlig strikker? Jeg kan virkelig ikke fatte hvordan du når at producere så meget så hurtigt!!!!!! :-D
Liselotte
5. december 2007 at 09:29Hønsemor – det kan tænkes, at din datter og jeg er gamle klassekammerater… hvem ved :-)
Dorthe, jeg nåede aldrig ud på Vesterkær i anden anledning end den skide skoletandlæge, som residerede derude. Jeg flyttede fra vestbyen i ’76 – så jeg nåede ikke at se Ryesgade nedlagt, men Fjordmarken og kælkebakken – det kan sagtens tænkes… :-)
Dorthe
5. december 2007 at 09:03Det er sjovt som verden er lille: Jeg er født på Kastetvej!
Jeg var godt nok en Vesterkærianer, men på et tidspunkt blev Ryesgade jo lukket og så kom alle Ryesgadianere og Poul Paghsgadianere ud til os – Gad vide om du var blandt dem? Vi er næsten jævnaldrende (jeg er lige blevet 42). Det kan også være, vi har rendt rundt på Fjordmarken samtidig? Eller på kælkebakken ude ved Friluftbadet?
Hønsemor
5. december 2007 at 01:53Ryesgadesskole var et helt unikt sted, at gå i skole..Lige efter krigen var der flygtninge (tyske) jeg begyndte 1949 min datter
på 44 og min søn på 42 har også gået der, efter vi flyttede hjem igen efter at have boet i København. hvor de begge er født.
At læse dine ord, er som en tidsrejse tilbage til “Jorden ungdom”.
Du rammer midt hjerte…;-)))
Liselotte
4. december 2007 at 22:21et cetera – Ja, det er da lidt morsomt. Huset er totalrenoveret indenfor de sidste år og endda udvidet med en noget større stue. De har det dejligt derovre og det er skønne mennesker, som passer rigtigt godt på dit barndomshjem :-)
et cetera
4. december 2007 at 22:12Det er det skråt til venstre når man står med ansigtet imod, ikke dét på den lille blinde vej – altså så vidt jeg kan regne ud dér hvor du faktisk kommer nu – det har du ret i, dét er da lidt morsomt :-)
Liselotte
4. december 2007 at 22:03et cetera – der er jo to røde parcelhuse skråt bag min baghave. Det ene ligger helt nede for enden af den lille blinde del af Fællesvej, det andet på hjørnet skåt overfor vores hus. Det sidste bor nogle meget gode naboer i. Deres ældste datter og Oline er jævnaldrende. Det andet er ombygget og udvidet til dobbelt størrelse indenfor de sidste par år. Nu er det vandskuret… og stadig ikke færdigt. Mon jeg kommer i dit barndomshjem. Det ville være sjovt :-)
Tina, det lyder som et herligt spil. Opdagelsesrejse i vestbyen. Det lyder som den perfekte søndag i mine ører. Tusinde tak for tippet :-)
Mette, det er underligt pludselig at se sit eget nabolag gennem andres øjne, ikke? Der er dejligt derude. Jeg er helt enig. Det er en skøn del af Aalborg og den rummer så mange dejlige minder for mig :-)
Hønsemor, det er skønne små historier du kan fortælle. Du gik formentlig også på Ryesgade Skole. Da jeg startede der, stod vi stadig i rækker ude i gården og ventede på, at lærerne kom og fulgte os ind til time. Det er morsomt at tænke på :-)
Næ… din datter og jeg har med større sandsynlighed været spejderkammerater dengang, for vi er jævnaldrende. Måske hun også husker den amerikanske pige Peggy, som på en af vores lejre medbragte Sprite og Marshmellows – som vi alle smagte for første gang i hele vores liv. Tænk engang… hun var også nabo til Mc Cloud (Dennis Weaver) – vi havde nær aldrig fået samlet alle de underkæber op, efter hendes historier den aften omkring bålet :-)
Hønsemor
4. december 2007 at 18:52Tak Liselotte.. Din erendringsrejse gjorde godt i maven.Jeg selv er født i Ryesgade 48 (Den ende ned mod skolen)I De kolde vintre efter krigen løb vi med skøjterne over skulderene og gummistøvler på fødderne op i Skovdalen for at stå på skøjter.
Om sommeren ned til badeanstalten, der havde direkte forbindelse med det udledte kloarksystemet.
Spejdertid i Tabor på Saxogade.
Din mor har måske været tropsfører for min datter på 44 år, hun var også på Kastetvej, jeg tror det hed Reden 5 kreds ak ja minder
vækkes… Så mange tak skal du have Liselotte..:-)))
Mette
4. december 2007 at 18:06Jeg har læst med her et par mdr, og har haft stor fornøjelse af din blog.
Så så jeg lige at du har været ude i “min” del af byen i dag. Jeg bor ude for enden af Kastetvej. Det er et dejligt område. Tæt på byen men alligevel roligt. Eneste ulempe er, når man kommer hjem og skal finde et sted at parkere når der er fodbold på stadion… Ikke så nemt.
Jeg kender godt følelsen af at komme “hjem”. Der er mange minder i barndomsbyen. Det var meget underligt, da jeg for 2 år siden skulle hente min niece fra skole, og mit gamle klasseværelse i 1. og 2. a, var blevet til hendes i 0.c. Mens jeg ventede på at klokken ringede var jeg pludselig barn igen.
Tina
4. december 2007 at 17:06Sikke en dejlig rundtur rundt i Vestbyen. :)
Du får lige et tip til et sjovt “spil”, der handler om vestbyen – det hedder “Vera i Vestbyen” og kan downloades her, hvor der også er en beskrivelse af spillet: http://www.industrikultur-kulturarv.dk/
Med mobiltelefonen bliver man guided rundt i vestbyens historie af Vera, der har glemt sin historie. Ved at følge ledetrådene rundt i området hjælper man Vera med at stykke hendes glemte historie sammen og det hele ender lykkeligt, tør jeg godt at afsløre. En rigtig sjov og lærerig måde at bruge en søndag sammen med familien på. God tur herfra, hvis I tager på opdagelse ;)
et cetera
4. december 2007 at 16:53Ja, men selvfølgelig – vi var da også i Friluften om sommeren – og har også været der tit og ofte mens børnene var mindre – hvordan kunne jeg dog glemme dén :-)
Vestbyen og Vejgaard – så er man dækket ind med ALT som man kunne tænke sig at ville købe i specialbutikker :-)
Jeg boede i det røde parcelhus skråt bag din baghave i 16 år – så jeg har virkelig trådt både barne- og ungdomssko lige dér og omkring Jeres dejlige hus!
Liselotte
4. december 2007 at 15:52Robert, Kastetvej ligner sig selv så det tror jeg såmænd at nummer 21 gør – altså ligger der fortsat. Jeg så ikke nøje efter, men registrerede heller ingen forandringer lige på det strøg :-)
et cetera, specialbtikkerne var mangfoldige langs Kastetvej og der hersker stadig en skøn stemning derude, for der ligger fortsat mange små butikker langs bydelens hovedstrøg. Jeg kan så godt lide at handle derude.
Haraldslund var jo omtrent mit andet hjem dengang, som du nok kan regne ud, men i sommerhalvåret tog vi altid cyklerne ud til friluftsbadet :-)
Det er morsomt at tænke på, at du har trådt dine barnesko lige her :-)
et cetera
4. december 2007 at 15:37Det var en dejlig tur i vestbyen du tog os med på her, Liselotte. Selv startede jeg med at bo i Ø-gadekvarteret, for så at flytte ind I “din baghave” – nede på Fælledvej, men jeg har bevæget mig rundt i vestbyen mange, mange gange – bla. når der skulle købes ind i specialbutikker som bydelen også den gang var rig på – og senere når man skulle i svømmehallen – som dengang udelukkende var ensbetydende med Haraldslund .-)
Robert Piil
4. december 2007 at 15:34Sjovt, DSU-tårnet var i tre år min udsigt fra Kastetvej 21, 2 tv. (som ikke burde stå endnu, men måske stadig gør det.