9

Velfortjent vejr

Morgenens tur helt op nordpå var fantastisk. Jeg så solen stå op over den jyske ås og det er et imponerende syn. Dagen starter smukt, når man får lejlighed til at iagttage den slags og med nattens frost, var verden hvid og ganske eventyrlig.

Solen skinner i dag. Vejret er helt fantastisk og himlen er blå, så den omtrent blænder.

Gårdspladsen uden lys

Kenneth sendes på gårdspladsen for at rydde op. Når det er gjort, kan lysene monteres på kastanjen. Det glæder jeg mig til, for der er en ganske særlig stemning derude, når træet står med al sin pynt, men først er der en bil eller to, som skal køres om bagved… selvom han vil vånde sig ved det.

I dag er det mors fødselsdag. Tillykke med den, mor – og vi glæder os til at se dig lidt senere på dagen, når du skal fejres. Vejret er velfortjent.

Du vil sikkert også kunne lide