Her er stadig fuldstændig stille og kun radioen sender lyd til verden, for jeg lister rundt og juler en smule, så der allerede er lidt julestemning, når Oline står op. Jeg elsker, at hun stadig synes julen er magisk.
Jeg elsker, at hun fortsat forlanger de samme ting år efter år og jeg ved, at det fortsætter langt ind i voksenalderen, for er der noget vi ikke skal røre ved, er det julen. Sind i kog er helt almindeligt i julemåneden, når udsigten til jul et nyt sted næsten overvælder mennesker, som er vant til…
Jeg finder det morsomt, at hun er så bundet til nogle ting, for vi er ellers ikke kendt for at være meget traditionsbundne, men skiftingen Oline er i den grad med til at hævde nogle traditioner, som vi slet ikke var klar over, at vi havde.
Vores julemad kan sagtens variere. Vi er ikke dem, som skal spise and eller flæskesteg. Vi har spist mange andre ting juleaften. Lam, vildt og andet vi har fået lyst til, men det er slut. Oline forlanger pludselig and og flæskesteg og gæsterne klager ikke, så vi må vel bøje os for flertallet og servere i overenstemmelse med ønskerne.
Sådan er det også med julepynten. Jeg kan få lov til at variere i hjørnerne, men der er ting, som ikke står til at ændre. Derfor er granguirlanden med lysene også hængt op over bjælken i køkkenet som det allerførste.
Helt ærligt, jeg elsker det :-)
13 kommentarer
Liselotte
1. december 2007 at 18:07Fisker, det kender jeg ganske udmærket, for tænk om mor pludselig lavede om på sin jul… Oh, rædsel ;-)
yt, det er sjovt, for der skabes traditioner uanset om vi er klar over det eller ej. Oline mente der var ALT FOR LIDT rødt herhjemme, for vi PLEJER at have rødt overalt. Det er TRADITION, skreg hun på det nærmeste, da jeg nægtede, at der plejer at være mere rødt. Jeg måtte overgive mig og montere mere rødt. Sådan! ;-)
yt
1. december 2007 at 17:31Det er lidt sjovt, at man skaber traditioner uden selv at være klar over det. At der er visse ting som vores børn bare syntes, at sådan skal det være for sådan det plejer. Og det er en fed fornemmelse at man har ramp plet med de ting.
fisker & fernández
1. december 2007 at 17:08Traditionerne er noget af det, som jeg glæder mig til at komme hjem til mine forælde til om kort tid. Den samme julepynt som altid, måden træet bliver pyntet på, maden, julesmåkagerne, det hele. Det er tryghed, gode minder og det er dejligt :-)
Liselotte
1. december 2007 at 16:17Der jules på livet løs herhjemme :-)
Anne
1. december 2007 at 15:42Jules det skal der … både med noget nyt, men også alt det gamle velkendte…som man sagtens kan være foruden hele året liiiiige til man når december..så er det noget helt andet :-)
Ella
1. december 2007 at 13:13Vi elsker traditioner, og stod det til vorer børn (og det gør det), så blev intet forandret fra år til år :-)
Karin
1. december 2007 at 12:21Jaaa…. det er skønt at december endelig er indtruffen, og med dagens vejr er det jo herligt at december er en måned som vi må pynte på både ude og inde. Jeg trænger til lys! Levende lys…
Og så har jeg forresten endelig fået min blog op at køre, og jeg modtager skam gerne besøg :-)
Sol
1. december 2007 at 11:48Det er koselig når barna gjerne vil at en skal holde på tradisjonene….det betyr at de følger med, og det som er rundt dem betyr noe for dem…. ;-} Jeg skjønner Oline godt, jeg hadde det på samme måte som barn. Jeg ser at min egen sønn ikke bryr seg så mye om sånt,men det er annerledes med datteren…..
ha en god 1. desember.
Liselotte
1. december 2007 at 11:19Det ville jeg synes var vel fortjent, Charlotte, for det er ruskevejr derude så god fornøjelse :-)
Charlotte Illum Larsen
1. december 2007 at 10:32Nu ifører Ludvig og jeg os noget varmt tøj – og så går vi en tur ned på stranden og lader os blæse igennem… mange hilsner fra Ærø… Det bliver da vist stearinlysvejr idag tror jeg.. jeg har kakao i skabet – jeg tror jeg vil overraske ham med en kop varm kakao når vi kommer hjem med røde kinder
Jane K
1. december 2007 at 10:21Jeg kan nu godt forstå Oline. Deres (børnenes) hverdag er fyldt med ny viden, foranderlighed og er jo ikke særlig statisk. Julen er statisk, den er som jul’er nu er….
Mine børn hæger også om julen, og sidste år var vi alle “rundt på skjoldet”, for der skulle vi jo holde jul i det nye hus og hvordan skulle det nu være… vores julepynt havde nemlig også haft faste pladser alle de jul’er de kunne huske…
Jeg kvier mig altid ved at skulle pynte til jul… men synes nu også når først man kommer igang, så er det jo helt hyggeligt alligevel… :o)
Liselotte
1. december 2007 at 10:17Og en god dag til dig også, Therese – og lad os så komme i gang med at jule, ikke? :-)
Therese
1. december 2007 at 10:07Jeg er NØDT til at sende Kasper i kælderen efter “den store kasse” NU NU NU. Jeg bliver helt jule-syg af at læse med på din blog lige nu :-)
Ha en dejlig dag!