18

Juleguirlande

Mit værelse er endevendt. Der er ryddet op i hver en krog og det er dejligt. Så er der plads igen og det bekommer mig vel. Plads til små eksperimenter.

Oline elsker at lave guirlander. Hun elsker, når juletræet er tæt af pynt og mine flagguirlander er alt for kedelige. I år får hun en limstift og besked på at komme i gang…

Rudolf

Jeg har lavet og printet papir, skåret det i passende strimler og så det er bare at gå i gang. Hvert eneste år tror jeg, at julen skal være end anden farve end rød, men hvert eneste år ender den med at være lige netop rød. Således også i år, hvor rødt mønster og Rudolf får lov til at pynte på guirlanderne.

Guirlande

Der er printet strimler til metervis af guirlander. Jeg har en limstift på størrelse med Københavns Rådhus og tålmodighed som en engel, så næste gang talen falder på julepynt, glimmer og glitter og det der er værre, vil jeg stikke hende det hele og bede hende gå i gang. Så skulle den ged vist være barberet.

Nogle af strimlerne er forøvrigt helliget bloklysene. De skal agere mavebælter. Julen skal da fintunes, ikke? ;-)

Du vil sikkert også kunne lide