Morgenen var kold og mørk, men dagen har fået magt og med lyset kommer solen. Trætoppene glimter og himlen er høj og blå. Jeg skal først møde sent i dag og det skal ingen høre klager for, for det har været en urolig nat.
Nogle nætter bærer stadig præg af mange års urolig søvn og måske specielt i disse dage er jeg ekstra følsom. Underbevidstheden arbejder og denne nat vågnede jeg flere gange med hjertebanken og lyttede i nattemørket efter lyde, som kunne indikere fare. Der var ingen. Kun mit hjertes høje banken og følelsen af uro, som har forplantet sig til lyset. Jeg sidder stadig med en følelse af, at der er noget på færde.
Der er noget på færde. Lige om et øjeblik er det Alexanders dødsdag og det fylder meget både på det bevidste og ikke mindst det ubevidste plan. Sådan må det nødvendigvis være.
En lang køretur skal gøre godt. God musik, plads til tankerne og 1½ time i ensom majestæt skal nok kunne eliminere morgenens spøgelser. Med solskin i sigte og siden en dag i godt selskab, er der ikke noget der forhindrer, at det her bliver en fantastisk dag. Jeg er helt sikker. Jeg tager hul på den om et øjeblik.
13 kommentarer
Liselotte
27. november 2007 at 14:59Alice, jeg tror det bliver sådan. At dagene op til er meget vanskelige, men når dagen endelig kommer, så er det en lettelse – at få taget hul på den…
Mette, jeg var godt klar over, at du havde lagt kommentaren forkert. Der er ingen skade sket :-)
Mette Basel
26. november 2007 at 22:31Ja, undskyld Lise-Lotte. Jeg kom lige til at se, at jeg ged, skrev beskeden under det forkerte indlæg.
Jeg tror, vi er mange, der tænker på dig i denne tid!!!
Alice Ibing
26. november 2007 at 21:32En masse varme tanker går fra øst til dig og dine i vest. Jeg kender disse nætter alt for godt og op til 1 års dagen var det særlig slemt.
Hvis det kan være til nogen som helst trøst så oplevede jeg, da jeg skulle de samme dage igennem i februar, at dagene op til var langt sværere end selve dagen. På selve dagen var der selvfølgelig sorg, men også en forløsende lettelse over at være nået helskindet dertil uden at blive tosset af savn.
Liselotte
26. november 2007 at 18:42Tak for tankerne allesammen. Jeg er kommet godt igennem dagen. Nu er det aften og jeg er i dejligt selskab efter at have konstateret, at IKEA Århus IKKE har kagehuskit :-(
Mette Basel
26. november 2007 at 17:34Hej Lise-Lotte,
Jeg kan ogsaa sende dig et af de samlesaet, man kan koebe paa disse kanter.
Det opdager de ALDRIG ……………
Det kaere toeser er nok kvalitetsbevidste, saa op mod aermerne og frem m sukkerstadsen.
Rigtig god fornoejelse.
Johanne
26. november 2007 at 15:59Mine ord er så fattige. Forhåbentlig kan du stille og roligt sætte det ene ben foran det andet, og langsomt komme igennem denne tid – een gang til. Stille og roligt…lade minutterne og dagene hjælpe dig.
Et varmt og medfølende knus til dig.
Frk. Vestergaard
26. november 2007 at 12:36Mange varme tanker herfra. jeg håber at du og resten af familien for en god dag!
mona
26. november 2007 at 11:29Hej Liselotte.
Tak for din dejlige blog, som jeg jævnligt besøger til glæde og inspiration. Den 18 November bragte du et billede af tre stjerner, som hang og lyste smukt udendørs. Jeg har fundet ud af, at de hedder Moravian Star, men jeg kan kun finde dem i Amerika. Mon der er nogle af dine mange læsere der ved, om man kan finde dem i Danmark. Dem jeg har fundet er lavet af papir, og det går jo nok alligevel ikke, her i vores dejlige, men våde land. Jeg har lige et sted, der står og venter på sådanne tre stjerner.
De bedste hilsner og varme tanker til dig og din familie, specielt i disse dage. Kærlig hilsen mona
fisker & fernández
26. november 2007 at 11:24En tanke og en hilsen herfra.
MrsCute
26. november 2007 at 10:30Jeg drejede hovedet, kiggede ud på solskinnet og mindes den tid for et år siden, hvor tårerne trillede ned af kinderne på mig, da jeg læste om jeres store tab. Det gjorde mig virkelig ondt – og det gør det stadig. Det er en hård tid for jer at komme igennem. Det vil gøre ondt mange år endnu. Ingen ord kan man skrive for at lindre jeres smerte, omend man så gerne ville.
Jeg ønsker dig en god dag med masser af solskin – også i dit hjerte. Jeg tror du er god til at finde det frem, når det er nødvendigt . :-)
Lise-E
26. november 2007 at 10:04Er lidt bagefter, men vil lige følge op på engleuroen.
Er ved at kommer i julestemning, så vi må også have de fine engle du har lavet. Der kan man bare se hvad en lysestage kan blive til.
Hvordan når du alt dette?
Det er ikke sikkert at det bliver i år at englene flytter til Moskva, men måske så næste år.
Charlotte Illum Larsen
26. november 2007 at 09:46Jeg sender dig en masse tanker fra Ærø. God dag til dig Liselotte
Lotten
26. november 2007 at 09:44Jeg håber, du får en rigtig god dag på trods af nattens farvevarsler!
Lyt til god, glad musik – og skrål med! – så er det svært samtidig at opretholde 100% tristhed. Savnet forsvinder jo ikke, og datoen kan ikke ændres. Det er noget du og familen SKAL igennem, men jeg fornemmer, at du gør alle de rigtige ting for at tackle det.