Jeg kan pludselig længes efter en smag og endda så meget, så jeg er nødt til at agere på det. Det kender du garanteret godt, hvis jeg siger chokolade…
I dag var det nu slet ikke chokolade, men kommen, som pludselig fik lysten til at handle omsat til en omgang kommenskringler. Dejen hæver lige nu første gang. Om et kvarters tid kan jeg begynde at forme kringler og det er jo afsindigt hyggeligt.
Mit lager af kommen er sagnomspunden, for jeg har latterligt meget kommen på lager. Altid. Man skulle jo nødig løbe tør, så jeg har et kæmpestort glas fyldt med de smukke, brune frø.
Kommer jeg forbi en kommensost, kommer den med sikkerhed med hjem og den holder ikke længe. Jeg er ikke den eneste i husstanden, som er vild med smagen.
Der er fundet fossile kommensfrø, som tyder på, at de har været anvendt de sidste 8000 år, som smagsgiver. De er brugt som rituelt aromastof i det gamle Ægypten og romerne var kendte for deres kommenskonfekt. Kommensfrø dyppet i sukker skulle afhjælpe dårlig fordøjelse, når de rigeste romere gik ombord i et af deres overdådige måltider.
Der er masser af gode grunde til at spise kommen. Jeg behøver ingen.
Hvilken snaps, tror du, er min yndling?
9 kommentarer
Liselotte
25. november 2007 at 21:28Kommenskringler, god ost og stearinlys. Så behøver man ikke mere :-)
Charlotte Illum Larsen
25. november 2007 at 21:13Da jeg så dit kommensglas kunne jeg mærke trangen til at stikke næsen hen til det og bare snuse – sanse duften. Jeg er desværre den eneste på matriklen der er vild med kommen – så jeg nyder det dobbelt når jeg kommer i nærheden af dette fantastiske krydderi. Du har været så flittig i de sidste dage Liselotte – jeg kan mærke trangen til at finde noget julepynt af en slags frem til vores nuværende 36 m2 – det er jo hurtigt gjort – jeg tror det bliver noget med begrænsningens kunst i år
Tora
25. november 2007 at 18:53Vi pleier å spise breiflabbfilet marinert i spisskummen, eddik, kanel og diverse annet kokt med skivede tomater og løk – det er supergodt!
Og de kringlene var lekre! De blir nok bakt her i huset en dag om ikke lenge. Her setter vi pris på alt som ikke umiddelbart smaker barnevennlig for tiden.
fisker & fernández
25. november 2007 at 18:27Jeg elsker også kommen. Når jeg er i Danmark, spiser jeg altid kommensost i ualmindeligt store mængder.
Jeg må prøve dine kommenskringler, de vil helt sikkert falde i god jord :-)
Liselotte
25. november 2007 at 16:42Åh Anne, sikke en skuffelse ;-)
Jeg ved godt, at der er delte meninger om kommen. Jeg elsker det bare :-)
Helle K.
25. november 2007 at 16:33Jeg synes, at kommen er en af de smagsvarianter, som man lige pludselig kan få trang til – altså i kringler, jeg kan bare ikke spise ost med kommen. Den der kommentar “chokolade”, den var da tarvelig. ;-)
DORTE
25. november 2007 at 16:20Ja, jeg kender godt trangen til kommen ! Faktisk MÅTTE jeg bage kommenskringler så sent som i tirsdags, så fornemmelsen af kommenstrang er i frisk erindring hos mig !
Kh Dorte
Gitte
25. november 2007 at 16:11Jeg har det på samme måde Anne. Men i en mulligatawnysuppe, skal der alligevel kommen, men du kan tro det blir stødt ordentlig :-)
Anne Dyrholm Stange
25. november 2007 at 15:55Når nogen siger kommen, så får jeg vand i munden, men ikke af velbehag…
Jeg kan ikke klare kommen, hverken i kringler eller ost, for mig er kommensmagen på linie med kogt torsk!
Engang, da jeg var en ret lille pige, havde vi besøg af min mormors storesøster, der var vanvittig dygtig til at bage, og som altid havde lækkerier med til kaffebordet, når de skulle spille whist.
Jeg var lidt lækkersulten og plagede måske en anelse, for at få noget af det, der stod og duftede så vidunderligt under viskestykket ude i køkkenet, men ak, der blev sagt nej, og så var der jo ikke andet at gøre end at vente.
Eller – man kunne selvfølgelig også bare snuppe nogen, der kunne nydes i det store skabs mørke i selskab med et Anders And blad og en lommelygte…
To stk. kringler røg i kjole-lommen, og forventningen var stor, men glæden varede sgu overskueligt kort, da frøkenen her tog en bid, yrk, det var kommenskringler til deres ostebord!
Så kunne jeg lære det, kunne jeg…