Uldent godmorgen

Morgenen var ingen spøg og verden knirkede, men der var smukt og hvidt med morgensol, som stadig er på vej til himmels. Det bliver en god dag.

Rim dækker verden. Jeg er ved at være frisk igen. Frisk og ny giver verden mig en oplevelse af at kunne klare det meste. Det er sådan en lørdag morgen skal være og nok er kulden gennemtrængende, men den opvejes af solsorten, som kom for at sige godmorgen.

Natur, udsyn, landskaber og i det hele taget udeliv giver mig øjeblikkelig energi og sådan har det altid været, men i de sidste mange år, har det været begrænset med mulighederne for at komme ud. Alexander tålte det ikke størstedelen af året.

Jeg øver mig i at huske, at det er muligt igen. Når jeg husker det, glædes jeg, som denne morgen, hvor verden var hvid, kold og smuk og jeg var morgengrim, men heldigvis ikke den eneste, som var ligeglad, da jeg gik hjemmefra. Vi kan altid gemme os i vinterfrakkens uld, så det gør vi, mens vi uldent hvisker Godmorgen til hinanden.