Det er ikke fordi det har været særligt tydeligt i dag. Det at himlen faktisk er blå. Oven over alle skyerne er der høj, bå himmel, som gemmer sig bag tykke, grå skyer, som ikke har til sinds at flytte sig.
Da jeg kørte hjem i dag, opdagede jeg pludselig, at der var små huller i skyerne. At himlen faktisk fortsat er dybblå. At markerne fortsat er gule af moden høst og at landmanden ikke er færdig med at køre i hus.
Hjemme igen gik der ikke mange minutter, før mørkningen kunne nydes fra stolen ved køkkenbordet, hvor en varm kop kaffe og en snak om dagen akkompagnerede Oskars aldrig svigtende glæde ved at se mig. Så er der noget ved at komme hjem.
November er nok mørk og grå, men med mellemrum er den også helt fantastisk. Denne eftermiddag åbenbarede den det lys, som er helt specielt for efterårshimlen. I mørkningen bliver november blå. Rigtigt blå. Og smuk.
9 kommentarer
Liselotte
22. november 2007 at 21:14Uhm… men først november, december, januar, februar og marts – og så nærmer vi os, men indtil da væbner vi os med varme drikke, levende lys og hygge i sundhedsfarlige mængder. Det går nok altsammen ;-)
Anne
22. november 2007 at 20:50jeps også i den grad, for så kan vi komme på vandet igen og ro de skønneste ture ( blandt mange andre skønne ting)
Liselotte
22. november 2007 at 20:44Vi ELSKER foråret :-)
Anne
22. november 2007 at 19:47enig—med Deborah, selv om jeg nødig vil indrømme at der er årstider jeg kan blive træt af,,,, men januar og februar, de skal bare overståes, for så bliver det forår…og det vil vi vist rigtig gerne:-)
Liselotte
22. november 2007 at 17:19– og god aften til dig, Laila :-)
Når vi når til februar, er jeg ved at trænge til lys, så jeg ved, hvad du mener, Deborah :-)
Deborah
22. november 2007 at 17:18Rigtig rigtig fint! Hver årstid sin charme – næsten ;-) Synes altid jan. og feb. er seje at komme igennem!
Laila
22. november 2007 at 17:11Min novemberdag har også været smuk og blå.. Først her til eftermiddag kom skyerne, men inden da havde Oline og jeg nydt vejret til en god gåtur.
Fortsat god aften til jer i det jyske..
Liselotte
22. november 2007 at 16:39November er utrolig smuk – ind imellem :-)
Også god aften til jer, Catarina :-)
Catarina
22. november 2007 at 16:37Ja november er smuk – jeg kørte nærmest ind i solnedgangen på vejen hjem, dejligt!
God aften til dig og din familie.