Jeg endte i sækkereden. Der gik ikke mange sekunder, før jeg sov godt under et varmt vattæppe. Og længe.
Jeg tror det hjalp, men jeg er langtfra frisk og kan ærlig talt ikke finde ud af, hvad der er efter mig, men jeg ryster, fryser. Kenneth klager over svimmelhed og Oline har overtaget min plads under tæppet. Vi er sløvt selskab.
Kenneth og jeg har overtaget sofapladserne. De sender Beverly Hills. Det er frygteligt gammelt, men Oline er alligevel lidt optaget af det. Det går fint at have det kørende i baggrunden, for her skal bare slappes af. Vi orker ikke andet.
I morgen kommer en ny dag. Vi springer vist denne her over.
14 kommentarer
Liselotte
21. november 2007 at 10:31Det er noget af en omgang, vi er rendt ind i. Kenneth er ALDRIG syg, så at se ham så elendig i går var helt nyt. I dag er han oppe, men i nedsat og forsigtigt tempo. Vi er sikker på, at der venter bedring lige om lidt :-)
yt
21. november 2007 at 10:17Det er vist ikke kun hos jer, kroppen opfører sig underligt.
Her i familien siger maven også mærkeligt, og søvnen sniger sig ind i kroppen. God bedring til jer.
Helle Koed
21. november 2007 at 08:12Ahhh.. hygge er godt, men rigtig træls ikke at have energi i kroppen. — der er influenza i omløb — :( GOD BEDRING TIL JER ALLE! :)
Pssssst… er i Aalborg til photoshopkursus, det er GUF til hjernen… I eftermiddag venter der shopping i Aalborgs hygge!
KNUS
Deborah
20. november 2007 at 22:07I er såmænd bare “hoppet med på den” bølgen af dårligdomme, der hærger. Svimmelhed har også været her, ligesom hosten, ondt i halsen og snue. Kvalme lader jeg heldigvis altid andre om, men en veninde har den del af det – gys og klage!! Jeg er næsten på vej til bedring, ønsker jer snarligt det samme! Mit har indtil nu varet en uge og en dag!
susanne vestergaard
20. november 2007 at 21:58Uh ha – ja her har vi alle været turen igennem – hovedpine, svimmelhed – selv når vi lå ned!! – kvalme, ømme og stive nakke- og skuldermuskler og en omsiggribende generel utilpashed! Så er det godt at få sovet, at sidder der og blive varm og hygge om hinanden …. måske kan den virus få lov til at lægge dig ned så du kan få tid at komme dig…. rigtig god bedring – til jer alle.
kh susanne v
Anne Dyrholm Stange
20. november 2007 at 19:52God bedring deroppe i sækkereden!
I må sørge for at ynke og pleje hinanden lidt på skift, eller måske ringe efter mormor, så alle bare kan ligge og få det bedre.
Knus og tanker herfra…
Charlotte Illum Larsen
20. november 2007 at 19:13Godt i er tæt og at i holder jer varme – knus og kram hjælper også godt
MrsCute
20. november 2007 at 18:48“Beverly Hills og et varmt tæppe i sofaen”… det er jo næsten lige før man længes efter at være sløj. Rigtig god bedring til jer alle :-)
Lotten
20. november 2007 at 18:41God bedring til jer alle fra et sølle skvat fuld af sympati!
Og et forsinket tillykke med fødselsdagen.
Jeg er netop ved at indhente læsnigen af de sidste par dages blogindlæg, der har simpelthen ikke været energi før nu – og dermed heller ikke til at kommentere.
Så vidt jeg kan se, har jeg ikke det store at tilføje til alle gårsdagens kommentarer, og vil derfor nøjes med at sende varme tanker her fra østblokken.
Nadia
20. november 2007 at 18:05God bedering til alle jer, mandariner skulle være godt nu:) C-vitaminer du….
Lene
20. november 2007 at 18:04Kryb I bare sammen, det er det I trænger til lige nu.
Helle K.
20. november 2007 at 17:18I trænger til at slappe af, være stille og være sammen. God aften til jer.
Ella
20. november 2007 at 16:55Det gør der, Liselotte – denne dag er beregnet til samvær og stille eftertanke. Med eller uden “Blærerøvbakke” i baggrunden :-)
Lisbeth
20. november 2007 at 16:52Det lyder som en god ide med at springe denne dag over. I kunne også være ramt af en dum virus, surt så længe, det står på. Håber ikke, det er starten på en influenza, det er så energitappende og irriterende. Godt I kan hygge jer, god bedring til hele familien.