14

Søvntrængende

Jeg endte i sækkereden. Der gik ikke mange sekunder, før jeg sov godt under et varmt vattæppe. Og længe.

Jeg tror det hjalp, men jeg er langtfra frisk og kan ærlig talt ikke finde ud af, hvad der er efter mig, men jeg ryster, fryser. Kenneth klager over svimmelhed og Oline har overtaget min plads under tæppet. Vi er sløvt selskab.

Sløvt selskab

Kenneth og jeg har overtaget sofapladserne. De sender Beverly Hills. Det er frygteligt gammelt, men Oline er alligevel lidt optaget af det. Det går fint at have det kørende i baggrunden, for her skal bare slappes af. Vi orker ikke andet.

I morgen kommer en ny dag. Vi springer vist denne her over.

Du vil sikkert også kunne lide