Akut Søvnitis

Jeg skal love for, at jeg har haft brug for søvn. Jeg har sjældent prøvet noget lignende. Tolv timer i træk, uden at vågne mere end den ene gang, da Kenneth syntes, at jeg skulle flytte mig fra sækkereden og ned i seng.

Gårsdagens samvær tog hårdt på mig, men jeg var ikke den eneste, der måtte give op efter kaffen. Vi var alle enige om, at dagen havde været fantastisk spændende og derfor rummede masser af stof til eftertanke, men der var ganske enkelt ikke mere energi til at arbejde med den. Vi pakkede sammen og tog hjem. Her fandt jeg sækkereden og resten er historie.

Jeg er lige vågnet. Jeg ligner noget, der er løgn. Øjnene er hævede og jeg kan knapt se tastaturet, men jeg må have trængt til det og om et øjeblik er der kaffe, så det er vel i sin orden.

Egentlig skulle vi på torvet. Egentlig…