33

Det lykkedes langt om længe

Så lykkedes det endelig at få sendt Kenneth afsted, men det krævede altså fire ture til banegården. Det er en times tid siden jeg satte ham på toget og jeg har intet hørt siden, så jeg regner med det lykkedes.

Ind imellem chaufførtjansen har jeg nået en overfladisk oprydning, hæftning af ender på min nye trøje og sidst, men ikke mindst, at få smidt en dej sammen til nogle madbrød til resten af ugen. Der kom en håndfuld nødder og forskellige kerner i og nu skal det bare lige have ro en times tid, så ryger det direkte i ovnen. Det skal blive godt. Måske jeg endda kan lokke Oline til den nemme version af aftensmad, nemlig madbrød med god ost og pølse. Jeg håber det.

Mens dejen blev slået sammen, vaskede maskinen ude i bryggerset mit sidste strikketøj. Siden er det spændt op og det ser meget lovende ud…

Ud af hovedet

Tænk engang, jeg har strikket endnu en trøje. Jeg er så glad, for det er mindst 10 år siden jeg sidste gang strikkede noget så stort og tungt. Trøjen ser endda ud til at være yderst vellykket. Den er blevet akkurat, som jeg håbede.

Trøjen er strikket på rundpinde. Frem og tilbage i retstrik og med en bort af påfuglemønster nederst er den faktisk blevet helt, som jeg havde forestillet mig. Ærmerne er startet med samme bort og siden er bol og ærmer samlet, hvorefter det lange, seje træk er taget, for at få det smukke, runde bærestykke. Den ligner noget, som passer perfekt.

Nu skal den bare tørre. Mon det hjælper at puste på den?

Du vil sikkert også kunne lide