Dagen er tilbragt i Vodskov, så efter endt arbejdsdag, da jeg trængte frygteligt til luft, gik turen dybt ind i Hammer Bakker. Jeg trængte til at røre mig en smule og den friske luft skulle kurere en snigende hovedpine, så der var rigeligt med gode grunde til at udforske skoven lidt.
Dybt inde i terrænet ligger Hammer Kirke. Den ligger midt i skoven, langt væk fra Alfarvej og er smukt placeret på en lille bakketop. Skovens træer vokser helt tæt op ad kirkegården, som er mere end nydelig. Faktisk er den så sirlig, så man næsten får trang til lige at vende en vandkande eller smide en sten, bare for at skabe lidt liv. Den ligner omtrent en udstilling i gravsteder, men den er smuk og ligger helt unikt, placeret dybt inde i skoven.
Vejret var smukt, så jeg benyttede lejligheden til at trave en tur ad en af de utallige stier. Jeg gik ikke længere væk, end jeg hele tiden kunne skimte bilen, men det var rigeligt til, at jeg følte mig forfrisket og hovedpinen var faktisk på retur, da jeg satte mig i bilen igen, for at køre ind mod Aalborg.
Hjemme igen opdagede jeg, at det ikke kun er i skoven, at farverne gør Danmark smukkere. Lige udenfor mit køkkenvindue er der en udsigt, som er mindst lige så smuk, som dem jeg fandt i bakkerne.
Den varer kun kort, så den skal nydes. Om et øjeblik falder de sidste blade til jorden og åbenbarer naboerne og så er det slut med morgeners ligeglad og bar vandring fra soveværelse til badeværelse tværs gennem et køkken, som pludselig bliver både synligt og oplyst i de tidlige vintermorgener.
Fremover må der vist monteres sløring medmindre jeg er klar til sagsanlæg og sådan kan årstidernes skiften også mærkes indendøre.
Oskar nyder fortsat, at jeg gider trave haven tynd og når vi når til bladene nede i bunden af haven, sætter han fart på og løber glad frem og tilbage gennem laget af efterårsløv, mens jeg griner af hans trang til fart, som kort tid efter resulterer i en træt og forpustet hund, som egentlig bare synes, at vi igen skal gå indenfor og nyde varmen. Så gør vi det.
Der er varm kaffe på kanden og min hovedpine er på retur. Det lykkedes.
6 kommentarer
Liselotte
12. november 2007 at 16:36Jeg er ret sikker på, at det sagtens kan lade sig gøre, Sifka. Rigtig god aften til dig også :-)
Sifka
12. november 2007 at 16:27Hvis man nu bytter hunden ud med en kat og kaffen ud med te, tror du så ikke, at man kan opnå lignende gode resultater? Ha en dejlig aften:)
Liselotte
12. november 2007 at 16:00Det lykkedes i fin stil – og de vandkander kunne trænge til en vending, er jeg sikker på. Der var så sirligt, at det gjorde helt ondt ;-)
Oskar burde måske hedde Holger…
lisbeth
12. november 2007 at 15:52Dejlige efterårsbilleder, men koldt. Godt frisk luft kunne få has på hovedpinen, det er så træls med det. God aften til dig og dine.
Helle
12. november 2007 at 15:47Rebel :-) tænk at ville vende vandkanderne. Billederne er smukke, jeg er vild med ham Oskar, han gemmer sig altid et eller andet sted ligesom Holger.
Lotten
12. november 2007 at 15:13Godt det lykkedes :-)
Ingen burde have hovedpine en dag som denne.
Kan lige se Oskar okse afsted, smil, og jeg indrømmer, at jeg som han også får lyst til at få bladene til at flyve, når jeg går forbi en bunke.