Jeg kom på arbejde i dag og det gik fint. Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke var helt så skarp, som jeg ellers kan være. At blive til grin kan jeg sagtens tåle og når det sker i godt selskab, er der ingen skade sket. Der er grint meget i dag. Af mig ;-)
Efter arbejde var der brug for en gedigen pause, så der er slappet af under dynen og nu er jeg vist ved at være klar til det store indkøbsraid.
Efteråret er kommet til byen med fynd og klem, så vi holder vejret, mens vi holder skapt øje med Storebælt. De nygifte er på vej herover, så broen skal helst ikke lukke nu, men jeg tror heldet er med os, så mon ikke vi kan regne med at modtage dem heroppe i løbet af aftenen. Jeg håber det, for den skudefuld lam, der er sat over, rækker til mere end tre personer og nok er jeg vild med skidtet, men en hel weekend i træk kunne sikkert kurere den svaghed.
Jeg tror det bliver en skøn aften. Om et øjeblik smutter jeg ud og handler og bagefter er det tid for stearinlys, varm te og et strikketøj, for energi er der ærlig talt ikke meget tilbage af, men der er nok – og det er det vigtigste.
9 kommentarer
Liselotte
9. november 2007 at 19:43Tak Gitte – og i lige måde :-)
Gitte
9. november 2007 at 19:37Rigtig god weekend til Jer alle- når de når frem ;-)
Liselotte
9. november 2007 at 19:06Ah, jeg er hjemme igen. Nu skal der gøre godt med en kop te… :-)
God weekend allesammen :-)
karen s
9. november 2007 at 18:33Det lyder som den rigtige plan. Jeg har tændt op i pejsen og nyder varm the og strikketøj… og al blæsevejret udenfor.
God weekend!
Ella
9. november 2007 at 18:28Broen er lukket op igen, så der er håb om en skøn aften og weekend tl jer alle.
Hils de nygifte mange gange og selvfølgelig hyggebamsen og datteren :-)
Lene
9. november 2007 at 18:24ha en hyggelig aften og weekend Liselotte.
Esther
9. november 2007 at 18:14Hav en rigtig god weekend.
Her står weekenden mest på skolearbejde (skal rette både tyskopgaver og danske diktater)
Nå ja…og så kunne hytten vist godt trænge gevaldigt til en overhaling…
…så vist en ganske almindelig weekend *G*
Nadia
9. november 2007 at 18:12God weekend! Ja, starinlys bliver også tændt her i hyblen.
Det skal blive så skønt. :)
Jane
9. november 2007 at 16:52Indkøbene her er heldigvis overstået, så jeg er kommet til den varme te og strikketøjet. Stearinlysene er tændt. Aftensmaden bliver en gang aspargessuppe og resterne fra i går….. God weekend til dig og dine. :-)