2

Jeg er så dum!

Så er det værste overstået for mit vedkommende. Handlen er i hus. Der er lam på komfuret. Det putrer stille, mens det tålmodigt venter.

Vi er nødt til at gøre det samme, for Annemette og jeg har lige brugt de sidste tyve minutter på skiftevis at bande og fortælle anekdoter. Tiden skal gå med noget, når de nu alligevel holder stille ud for Slagelse og udsigten kun er bil efter bil så langt øjet rækker. Der er en kø af den anden verden, for trafikken er langt fra normal efter stormen lagde benspændere ud over broen.

Aftensmaden kommer sent i maven, så jeg snød og spiste en norsk klejne, noget af det bedste jeg ved, men ikke rigtigt noget, som gør godt for en sulten mave. Jeg skulle vist ikke, men den fristede over evne. Citronglasur skal være surt, så det trækker i kinderne. Det var det her. Uhm…

Småstykker

Når jeg kommer hjem, er det første jeg gør at smide alt det løse, som kan genere i fri udfoldelse, så jeg ligger altid spredt over et større område af huset.

Ind imellem glemmer jeg, at jeg har smidt det halve liv på bordet, når jeg igen forlader hjemmet. Således også i dag, hvor jeg opførte en meget dramatisk fortolkning af “jeg har tabt mit armbånd” midt i køen for at få lov til at lade mig lænse af en købmandsbestyrer med talent. Det havde jeg naturligvis ikke, for det lå jo pænt her ved siden af computeren, da jeg kom hjem igen.

Jeg kan stille konstatere, at det ikke er min dag i dag. Måske jeg bare skulle opgive at give fornuft og kaste mig ud i en retpind eller tyve…

Du vil sikkert også kunne lide