I disse dage er der ikke noget at gøre og man skulle også være et skarn, hvis man ikke kunne nyde bøgen lige nu. Den tigger om opmærksomhed og den får det, for den er ikke til at overse med sin skrappe orange.
Det bliver vist aldrig min yndlingsfarve, men efteråret ville ikke være efterår uden…
Man kan dog også nøjes med at stille sig under kronen. Så får man en anderledes afdæmpet oplevelse af efterårets mest fremtrædende kulør.
Den er smuk, som lyset svinder sådan en efterårsdag, den smukke orange. Ingen kan benægte, at det er en varm farve, men faktisk var der bidende koldt udenfor, da Oskar og jeg tog dagnens sidste havevandring for et øjeblik siden.
Nu gider vi ikke mere have. Nu gider vi tændte stearinlys, en god film og senere en dejlig spansk tortilla med rigeligt med de gode kartofler i passende skiver. Måske jeg snart skulle komme i gang.
6 kommentarer
Liselotte
4. november 2007 at 20:13Godt vi er forskellige, Esther – vi to kunne måske godt dele farver, uden at komme op at skændes ;-)
ulla
4. november 2007 at 20:07Hej LiseLotte
Når man ser dine smukke billeder, kan man da ikke undgå at elske orange
Esther
4. november 2007 at 19:52Ja, det bliver vi jo aldrig enige om, Liselotte :o)
Jeg elsker jo orange og kan vel ikke få den stærk nok *G*
Dejlige billeder.
Liselotte
4. november 2007 at 19:36Jonna, det er en hyggelig tid vi går i møde :-)
Anne, du er den fødte optimist :-)
Anne
4. november 2007 at 19:22og tænk, i al dette orange, er træerne ved at gøre sig forårsklar….det er da bare til at blive glad i låget over….lige en god vinter med sne…og vupti det bliver lysere igen ;-)
Jonna
4. november 2007 at 17:54Det er så smukt, men også dejligt at trække ind til de levende lys der nu den næste tid bliver en post på buget man kan se, for hvor kan man få brugt mange der af . Ha en hyggelig aften.