Kaffen står ved siden af mig og damper. Den gør godt, sådan en blæsende lørdag, hvor solen godt nok skinner, men varmen er fraværende.
Der er ikke stor lyst til udeliv, men vist egentlig en trang til indendørs sysler og så er det også i orden, for der er ikke noget, der haster. Jeg hygger mig med garnreolen, idéer til julegaver og i det hele taget lader jeg lysten styre dagens indhold.
Jeg snuppede et nøgle garn med i bilen i går, da vi skulle ned og hente lam. En Mini skulle på pindene, så et nøgle Duo kom med, selvom det ikke kan kaldes mit yndlingsgarn. Det er kradst og kedeligt at strikke med, men det bliver heldigvis smukkere efter en vask.
Jeg mangler 10 pinde på det første ærme. Herefter skal det andet strikkes og det kan ikke tage meget mere end ½ time, så kan den hæftes og vaskes og er klar til at varme et lille menneske i omgangskredsen.
Knapper skal findes og jeg er i gang…
En god handel resulterede for et stykke tid siden i, at jeg er lagerførende i diverse, smukke perlemorsknapper. Der er runde, enkle knapper, men der er også blomsterne og de frister, for de er så fine.
Sådan kan en formiddag snart få ben at gå på, for ting tager tid og jeg er ikke hurtig en lørdag, hvor jeg er færdig med indkøbene og i det hele taget ikke har noget, som venter på mig.
I garnreolen ligger også den blødeste mohair. Den får ikke lang lagertid, for Oline har fået øje på den.
Måske den skal forvandles til nogle varme handsker senere, for der skal veksles med andet for øjeblikket, hvor jeg strikker på Kenneths Cobblestone. Den strikkes på pinde 4½ og det er lige i overkanten for mine hænder/fingre, så der er brug for pausefisk, som den lille Mini.
Pausefisk kunne vel egentlig også være støvsugning, oprydning og den slags, men jeg har weekend og gider ærlig talt ikke. Det er en luksus at kunne lade være.
9 kommentarer
Liselotte
3. november 2007 at 22:51Mette, jeg forstår altså godt, at Viola ikke vil i den kradser ;-)
Jeg er gået i gang med endnu en trøje af samme slags, for der er en i omgangskredsen, som vil elske den i noget blødt, naturfarvet uld jeg snuppede med på garnudsalget sidste lørdag. Jeg synes den er skøn at strikke, men når jeg når de sidste omgange af bærestykket, jubler jeg altså – og der er jeg forøvrigt nu :-)
mette
3. november 2007 at 20:06“en lille babytrøje”?!?! Kjoleudgaven havde nær taget livet af mig! Men du har ret i at garnet arter sig bedre efter en vask, og det er næsten uopslideligt, men jeg har stadig ikke haft held med at få datteren i kjolen… :-)
god lørdag!
Liselotte
3. november 2007 at 17:07Dorte, en kop latte kan man altid nå :-)
Tone, jeps… jeg lynstrikker på pinde 3, mine yndlinge :-)
Tone H
3. november 2007 at 16:33En Mini også? Fillern kvinne, du strikker fort!
God helg!
DORTE
3. november 2007 at 16:08Skøn høne-kop !!
Nu fik jeg lyst til café-latte …. det kan vist godt nås inden aftenmaden skal laves.
Kh Dorte
Liselotte
3. november 2007 at 14:00Tora, den kop er også en af mine yndlinge. At drikke af en høne er da helt fantastisk :-)
Jo, livet er godt hernede, men i grunden bestemmer vi jo en stor del af det selv, så det er også en helt bevidst beslutning, at det skal være sådan :-)
Ella, sig til de unge mennesker, at de bare kan gå i krig ;-)
Lene, jeg ER hurtigstrikker, men det er altså bare en lille babytrøje, så det er bestemt heller ikke et stort strikketøj. God weekend til jer også :-)
Lene
3. november 2007 at 13:44God weekend til jer, og du er da godt nok hurtigstrikker Liselotte, eller måske er det fordi strikketøjet kommer op så snart du sidder ned ;-)
Ella
3. november 2007 at 13:16Du er helt vild, kone – den trøje er jo strikket på brøkdele af sekunder. Den var end ikke tænkt, da vi sagde farvel sent torsdag aften.
Men skøn bliver den – vi må hellere lægge os et barnebarn til ;-)
Tora
3. november 2007 at 12:15Den koppen er da vidunderlig vakker..!
Du skriver om de små hverdagsgleder og får dem til å høres ut som deler av et utrolig avslappet, kreativt, til tider nokså heltisk, og i hvert fall innholdsrikt liv, jeg skulle likt en liten ferie der nede..
Hilsen Tora :-)