Nogle gange er jeg et stort fjols, som fravælger fantastiske øjeblikke, fordi jeg minder om en dum struds…
En mail har ligget i efterhånden en del timer. Den kom ind på min mail med forespørgsel til illustrationsarbejde og jeg ved jo, at det for øjeblikket må blive et kedeligt nej, så jeg havde ikke lige energien til at svare. Jeg lod helt være med at åbne skidtet, for måske den så var forsvundet i morgen. (Red.: Liselotte, du er så dum!).
Jeg er heldigvis også frygtelig nysgerrig, så det endte med, at jeg forsigtigt åbnede den, holdt vejret og begyndte at læse…
Det viser sig, at det er en mail fra Søren. Søren er en af mine elever, fra tiden som reklametegner. Søren er ham med sømandsweatrene og den smukke, bornholmske dialekt, som ikke lod sig skjule uanset hvad han gjorde. Søren… ja, han er bare Søren og jeg har sådan ledt efter ham gennem alle årene, for jeg holdt så meget af ham.
Jeg har ikke svaret ham endnu. Jeg svarer ham i morgen, når tiden er rigelig og jeg er helt færdig med at nyde den varme følelse, som lige nu har taget plads i maven.
Der er glimt af lykke allevegne, hvis man er en tilstrækkelig nysgerrig struds.
12 kommentarer
Liselotte
1. november 2007 at 23:32Kirsten, jeg har simpelthen også moret mig kongeligt de sidste 10 minutter :-)
Kirsten
1. november 2007 at 23:26Undskyld – men jeg bli´r altså nødt til det… :-D
@Søren: Uha, som “Willywarmer”ne på wolltraum dog er cool ;-) Fantastisk link……
Eller: Egentlig mest klam, scary og grotesk – men på den hylende grinagtige måde!!!! Jeg har da AL.DRIG. i alle mine dage forestillet mig, at strik i den grad kunne (mis)bruges til “sådanne gevandter” ;-)
Ha!
Liselotte
1. november 2007 at 23:14Åh Søren… jeg havde overset dig og Donald i maskinrummet. Jeg undskylder, men nu er der vist ved at være styr på tropperne :-)
Donald, jeg er jo frygtelig nysgerrig og sikke et held :-)
Liselotte
1. november 2007 at 23:10Henrik, lærlingen ovenfor er jo ingen ringere end Susanne (jeg håber, at hun tilgiver mig, at jeg sådan røber hende) og ja, det er da fantastisk. Jeg skal opdatere jer hurtigst muligt, men dagen i dag løb fra mig, så jeg nåede aldrig at svare Søren. I morgen… :-)
Henrik
1. november 2007 at 22:29Det var sgu da en cliffhanger for os, der godt kan huske Søren. Hvor er han mon henne i verden? Hils ham.
Donald
1. november 2007 at 19:57Aha, jeg er ikke den eneste, der kan ha’ det så’n:-))
Søren
1. november 2007 at 15:52Hey! – Så fik jeg også læst lidt af din meget omfattende blog! Sjovt at få et indblik i dit liv efter alle disse år.
Jeg kan se vi stadig er nogenlunde enige i politik også – hende Karen Jespersen er til at få kuldegysninger af! – Socialminister!?! Han forstår virkelig at vælge sine håndlangere… Host-Rikke Hvilshøj-host. :)
Hvidvinsdampede muslinger! Det var vist Liselotte der introducerede dem. Men ‘opskriften er blevet brugt flittigt siden. :)
– Det røde køkken er jeg dog heldigvis blevet af med.
Til dem der er interesserede i strik er der en herlig side her: http://www.wolltraum.de/
Det lyder som der er flere gamle HLH’er her? Susanne, du skulle vel ikke være en af dem? :)
Lærlingen
1. november 2007 at 14:22Åh, Liselotte – så må du hilse! Ham savner jeg også. En fantastisk tegner og et dejligt menneske. Husker hvidvinsdampede muslinger i han røde køkken :-)
Hils!
Liselotte
1. november 2007 at 07:25Ja, godt jeg gjorde det, Lotten :-)
Lotten
31. oktober 2007 at 23:03Sikke dog en dejlig overraskelse!
Og godt, du lod nysgerrigheden vinde ;-)
Liselotte
31. oktober 2007 at 23:01Nøøø… en struds, det er måske også løgn ;-)
I virkeligheden handler det lidt om at være doven og mere om at vide, at man skal skuffe et menneske. Jeg orkede ikke rigtigt i dag, men sikke et held at nysgerrigheden vandt :-)
Susan
31. oktober 2007 at 22:59Aah hvor dejligt. Godt at du trods alt er nysgerrig, jeg har aldrig taenkt paa dig som en struds :-)