En lille kort pause mellem to opgaver gav tid til en visit i udkanten af Golfparken. Jeg nåede kun et par skridt indenfor området, men det er også tilstrækkeligt til, at man føler fred og frisk luft.
Farverne er helt fortryllende. Orange er ikke favoritten, men efteråret ER smukt og naturen besidder en palet, man ikke kan undgå at beundre.
Der er ænder i søen og små børn med brød ved vandkanten og derfor mulighed for en snak i børnehøjde. Dem holder jeg meget af, så sådan en fik jeg også, inden dagen kunne fortsætte.
Små børn er kloge, fantastiske og ikke til at slippe fra, så det krævede en kraftanstrengelse at løsrive sig efter en dramatisk beskrivelse af en tommelfinger, som denne weekend var blevet ramt af fars hammer. Den havde også en fantastisk palet at byde på og jeg skulle puste. Det kan jeg godt.
Tanket op af god børneenergi endte jeg hjemme på bænken til en snak med Kenneth, en kop varm og friskbrygget kaffe og en fandens masse pillen op…
Jeg har altid så pokkers travlt og således også i går, hvor Cobblestone måtte på pindene i en hulens fart. Det gik forrygende derud af og det var først denne morgen, på vej på arbejde, at det pludselig slog mig, at jeg vist havde strikket vrangpinde i stedet for retriller i den smukke kile, som er i begge sider af sweateren.
Jeg havde desværre ret. Det var en ommer, så der er pillet op, bandet og svoret på både fanden og bedstemors syge moster, men nu er jeg klar igen, så kom an. Jeg er frisk!
8 kommentarer
fisker & fernández
29. oktober 2007 at 20:00Tænk sig at jeg har passeret Golfparken hver dag i fem år og har ofte tænkt, at jeg burde slå et slag indenom. Det er bare aldrig blevet til noget. Godt at du kan vise mig, hvad jeg er gået glip af i al den tid… Smukt er det :-)
Liselotte
29. oktober 2007 at 17:51Julie, jeg forstår din manglende tålmodighed :-)
Lene, jeg vil glæde mig til dit besøg, kan jeg love dig :-)
Sif, det var noget af en bommert :-(
Sif
29. oktober 2007 at 17:48Det er præcis derfor jeg gruer for at gå igang med MIN sweater… der ligger og venter.
Dejlige billeder som altid :)
Lene Schrøder
29. oktober 2007 at 17:42Hej jeg er ved samme arbejde – altså med at pille op- i noget meget fint og tyndt mohair til et sjal. det er altså sjovere at strikke. Jeg kommer snart forbi og ser på dit garnudsalg og viser en brudekjole frem kh lene
Julie
29. oktober 2007 at 16:36Kom så, garn! Jeg vil også i gang med Cobblestone, det trækker altså i mig, når jeg læser dine og Annes poster om den dejlige trøje ;-)
KH Julie
Liselotte
29. oktober 2007 at 15:32Det har været en dejlig dag :-)
Anne, trøjen er allerede tung og ikke specielt handy, men sådan er det vel bare og jeg væbner mig med tålmodighed og håber arme og hænder holder :-)
Anne Dyrholm Stange
29. oktober 2007 at 15:27Pis oss’!! Nu gik det ellers lige så godt…
Jeg var halvvejs oppe på bullen, da jeg tog en ekstra tjekker, og så var trøjen dæleme for stor, så op igen med den, man må sige, at jeg har fået noget ud af det garn ;-)
I disse dage strikkes der ikke meget, jeg er lidt kvæstet i håndled og tommelfinger efter at ha’ klaret Cobblestone på en uge, den var så stor og tung til sidst, at jeg kun kunne sidde ved spisebordet med den.
Glæder mig til at følge din flotte brune en :-)
Helle
29. oktober 2007 at 15:12Igen en dejlig og levende fortælling om dine oplevelser midt i hverdagen. Kenneth får en rigtig dejlig og VARM trøje ;-)