13

Gårsdagens høst

Jeg nægter at veje skidtet, men der er meget…

Garnrovet

Da jeg først fik samlet alt garnet, kunne jeg bedre forstå, at det var tungt at trække til bilen. Der ER jo meget!

Der er ikke en eneste af fibrene, som ikke får det til at krible i fingrene, men der er allerede nu afsat tid til første projekt, som er en Cobblestone til Kenneth. Garnet skulle egentlig have været en kaffebrun alpaca, men da jeg fik fingre i den grove og svagt camelfarvede uld, som stod på en diskret hylde, var jeg ikke i tvivl. Han ville elske det.

Nu er det på plads. Om et øjeblik vil jeg slå op og komme i gang. Jeg kan slet ikke vente.

Åh en herlighed

Resten af garnet er smukt altsammen. Der er planer om tusinde ting, men i første omgang behersker jeg mig og får afprøvet arme og skuldres samarbejdsvilje på Kenneths nye sweater.

Du vil sikkert også kunne lide