13

Oppe og i gang

Jeg er oppe og i fuld vigør. Kaffen er brygget og kommet på kande. Der er pakket en kiks og printet adresser. Åse sidder klar ude i bilen. Jeg tror ikke der mangler meget mere end lidt lys, før jeg er klar og jeg kan se på morgenhimlen, at det er på vej.

Morgen på vejDagen bliver lang, men jeg glæder mig sådan. Vi mødes nemlig halvvejs, os, som tilbragte noget af sommeren sammen. /many kommer trillende fra Sjælland, for det er jo lige på midten vi skal være og så er der ingen smalle steder i Bredgade.

Huset sover. Her er helt stille. Jeg lader dem. De gider ikke garnudsalg og messe og jeg forstår dem til fulde, så de får en dag hjemme, hvor de kan hygge sig med hinanden.

Om et øjeblik er jeg klar til at forlade matriklen, men inden skal jeg lige have sværget på et eller andet, at jeg IKKE kommer hjem med alt for meget garn og for mange gode idéer. Der er ikke plads, selvom en hurtig sammentælling i reolen overbeviser mig om, at der sagtens kan blive mindst ét ledigt hul, hvis jeg pakker garnet overbevisende. Det sidste kan jeg være eminent god til, så der må vist gøres noget. Måske jeg bare skulle tage fornuften med på tur.

God lørdag til jer allesammen. Sådan en har jeg tænkt at få mig :-)

Du vil sikkert også kunne lide