Nogle dage er længere end andre. Jeg har haft en af dem, som kan synes endeløs, men jeg er nået i mål. Det gør godt.
Forude venter en aften i familiens skød. Det passer mig strålende, for jeg er vist omtrent brugt op for denne dag.
Hjernegymnastik forenet med hæsblæsende “jeg bliver klogere minut for minut” har gjort endnu en dag til en stor oplevelse på mange planer. Aha-oplevelser er ikke det værste i verden. Heller ikke, når man i virkeligheden ikke længere har hjertebarnet at gøre godt for og med, men der findes heldigvis så mange andre specielle og udfordrede mennesker derude i verden, som kan glædes over, at jeg er blevet klogere på et helt almindelig fredag.
Livet er gudskelov en regnbue af individer og ind imellem er man heldig og få tildelt møder med nogle af de helt unikke jordboere, som fordrer eftertænksomhed, tålmodighed og ikke mindst respekt og lyst til at være for og med. Jeg har nyt at tage med til de møder. Det gør egentlig frygteligt godt.
I dag har jeg lært nyt om Alexanders hjerneskade. Det bliver aldrig for sent, kan jeg mærke.
7 kommentarer
Liselotte
27. oktober 2007 at 23:11Heldigvis bliver det aldrig nogensinde for sent :-)
Frederikke
27. oktober 2007 at 13:48Jeg har også erfaret flere gange, at det aldrig bliver for sent.
Det passer mig egentlig ganske fint.
Helle
27. oktober 2007 at 08:36Nej det vil aldrig være for sent, Alexander vil jo være i dit hjerte altid. En bredere og en mere udvidet forståelse, det kunne mange andre også have godt af at få.
Liselotte
27. oktober 2007 at 07:54Ja, der er altid god brug for bredere perspektiv og udvidet forståelsesramme og dette her har været rigtigt godt, Marianne. Det er, på det teoretiske plan, temmelig svært tilgængeligt, men omsat til praksis er teorien simpelthen at betragte som en nøgle, der kan åbne de mest utrolige døre. Det at kende til og forstå hjernen (i begrænset omfang, ganske vist) giver helt nye perspektiver på samarbejde og livsledsagelse, når det gælder mennesker med en hjerneskade, hvad enten den er medfødt eller senerhvervet. Meget, meget spændende :-)
Shabby in Town
27. oktober 2007 at 00:03Disse livkloge kvinder tager jeg imod med kyshånd.
For 13 år siden mødte jeg en sådanne kvinde og siden har hun været i mit liv. Hun har været fantastisk til at perspektiverer tingene for mig. Til at skælde mig ud når jeg var/er for blødsødende over for knægten. Når jeg er helt nede og kundskaben taler “polsk” så er hun der for at ovrsætte for mig……
Del ud Liselotte…. del ud…… dine værktøjer er uvurderlige for andre i situationen
Liselotte
26. oktober 2007 at 19:37Forståelsesrammen udvides og det er både godt og sundt, tror jeg :-)
Ella
26. oktober 2007 at 19:34Det er heldigvis aldrig for sent, og du vil dele, det ved jeg :-)