Hold da lige fanden i fingeren, hvor er der koldt derude…
En hel dag inde foran computeren fordrede lidt luft og hvor er der bedre luft, end lige ude i haven? Jeg var snart at finde derude, men der gik sørme heller ikke mange sekunder, før jeg var inde for at hente varme i form at hue, handsker og halstørklæde, for kulden bider og jeg ville være en smule flittig.
Da det blev FOR koldt, hentede jeg en kop te. Det hjalp, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det her var nogen stor fornøjelse, så det blev faktisk temmelig begrænset med fliden.
Jeg fik flyttet lidt af de ting, som ikke længere skal residere udenfor på terrassen. Jeg fik hentet lidt af lygterne indenfor, hvor de skal forskønne vintermånederne og jeg opgav lynhurtigt at lægge tulipaner, for jeg frøs alt, alt for meget.
Til gengæld fik jeg idéen med at få taget billeder af et par af mine småprojekter, så de kunne lægges ind på Ravelry. Nu er det gjort. Jeg har været flittig. Bare ikke med det der var planen, men sådan går det ofte, når jeg får frit spil.
5 kommentarer
Liselotte
25. oktober 2007 at 18:43Det kender jeg bestemt godt, Hanne – og velkommen til – bestemt også en anden gang :-)
Hanne
25. oktober 2007 at 18:27Hej Liselotte
Hvilken smuk og spændende blog du har banket op her. Jeg ved ikke helt hvordan jeg er havnet her, men du kender det sikkert: man følger et link, der fører videre til noget nyt og pludselig er man bare havnet et sted. Nu sætter jeg lige et mærke så jeg kan komme på besøg en anden god gang…
Liselotte
24. oktober 2007 at 21:27et cetera, der var jo frygteligt koldt, men det var da også lidt hyggeligt med te udenfor. Jeg elsker også en kop rygende varm drik, når sneen ligger derude. Så er det på med sweateren og ud at sidde bare et øjeblik :-)
Helle, de er fine, de Fetching :-)
Ravelry skal man melde sig til. Man modtager med tiden en invitation til at komme indenfor, men i første omgang skal man altså tilmelde sig. Det gjorde jeg i sensommeren og jeg er først lukket indenfor for en lille uge siden, så det kræver tålmodighed :-)
Helle
24. oktober 2007 at 21:02Der er de jo, Liselotte !!!! De er smukke, er de. Men hvordan fungerer det, det der Ravelry ???
et cetera
24. oktober 2007 at 18:18Hvor jeg kender det der med at gå i gang efter én plan – og så finde sig selv senere med ganske andre ting udført ( og lidt har jo også ret) – det giver ovenikøbet lidt spænding i livet, at man ikke altid véd hvor man “ender” :-D
Jeg véd godt at det var bidende koldt – men det ser slet ikke sådan ud på billederne med fingervanter og te, det ser faktisk både lunt og hyggeligt ud …