Vi har egen, privat mekaniker, som kaster sig ud i alting med noget der ligner dødsforagt. For det sidste ikke helt skal være tilfældet, har vi supervision på bremseudskiftningen, men det går storartet.
Det hele ser lovende ud. Selv vejret arter sig, så det er en fornøjelse. Der er ingen is på nogen køer eller omvendt, nu hvor tingene ser ud til at flaske sig. Vi er ved godt mod og har styr på livet, bilder vi os ind. Vi kan tage fejl. Det er sket før, men det plejer at holde stik og efter at have beundret mekanikeren (Oskar blev henne i døråbningen), tog vi en tur udenom haven, som lokker med sol og høj himmel.
Lavendlerne blomstrer flittigt for anden gang, figenen er ved at være træt og smider snart bladene og krydderurtebedet er også ved at sige farvel for i år, men sensommeren har været skøn og der har været rigelige gaver fra haven, så vi klager ikke det mindste. Nu jagter vi i stedet de sidste nødder, kastanjerne og et enkelt æble eller to og når vi er færdige, får vi igen varmen indendøre.
Tiden er inde til et bremsetjek. Jeg krydser fingre. Du må også gerne.
7 kommentarer
Laila
18. oktober 2007 at 21:22Praktisk at have sådan en mekaniker lige ved hånden..
Iøvrigt smukke efterårsbilleder af jeres smukke hus, men skulle vi ikke snart se det i gråt? :o)
Irene
18. oktober 2007 at 19:31Sikken stand solen holder! ;-)
tanten selv
18. oktober 2007 at 18:06Bare rolig ..kan du huske vi kom da til Paris og du fik strikket en sweater knus minni
Liselotte
18. oktober 2007 at 15:43Det hjalp! Vi er kørende igen :-)
Jonna, ja, jeg fik figner fra haven. Jeg tager dem løbende, som de bliver modne til. De smager skønt :-)
Ella
18. oktober 2007 at 15:40Han ved vel hvad han gør – uha, hvor der krydses, Liselotte :-)
Jonna
18. oktober 2007 at 15:34Det gør jeg så men tænkte fik du figerne fra haven i år?
Catarina
18. oktober 2007 at 15:19Ok… jeg krydser alt hvad jeg kan :-)