Der er fod på skidtet!

Mens himlen har skiftet ubestemmeligt mellem høj sol og grå himmel med indlagte dryp, har centrum måttet stå for. Vi skulle have de sidste indkøb på plads, inden brylluppet skal stå, så vi var målrettede og det lønnede sig.

Nu er der hjemtaget en enorm mængde poser, som slet ikke modsvarer de få ting, vi skulle ind for at købe, men sådan kan det gå.

Jeg faldt over en smuk, sort frakke, som var præcis, som en jeg savnede. Den hoppede lige ned favnen på mig, fordi den ville være smuk på en bryllupsdag. Nu er den så også helt klædelig og et match, når man betænker taskerne, som er hjemtaget fra Italien og ankommet med vennebud forleden dag.

Jeg bliver helt vildt tjekket og ja, jeg er vist en smule latterlig, når det kommer til håndaggregaterne herhjemme, men jeg elsker hver eneste af de smukke tasker jeg ejer og som har glædet mig gennem rigtigt mange år og med sikkerhed kommer til at gøre det i mange år fremover også. Klassikere og en smule kedelige måske, men en luksus, som gør hverdagen ekstra festlig.

Der blev købt gaver, for brudeparret skal betænkes med lidt at mindes dagen med. Jeg kan naturligvis intet røbe her, for de læser jo med, de skarn, men det er fine ting, synes jeg og jeg glæder mig til at forære dem gaverne.

Et diskret hjørne af en neutral, brun papirspose røber vist ingenting, så det går vel an og der er lagt i kakkelovnen, hvis tøserne ikke gider gaverne, for de er valgt med omhu.

For det hele nu ikke skal gå hen og blive alt for tjekket, kommer her et billede af mig…

Og til aften skal vi have boller i karry. Jeg glæder mig. Til det hele!