17

Embossed Leafs Socks

Embossed Leafs Socks

Godmorgen verden. I nye sokker, er jeg klar til at indtage dig.

Embossed Leafs Socks er færdige. De passer perfekt og jeg bliver rigtigt glad for dem, for de er varme, smukke og hyggelige, som hjemmestrikkede sokker skal være.

Fakta kommer her…

Mønster: Embossed Leafs Socks fra bogen Favorite Socks.

Garn: 100 gram strømpegarn fra hylden.

Pinde: Strømpepinde 2½, fordi pinde 3 ikke duede og gav mig sokker, som kunne passe kæmper. Så blev jeg så klog.

Mønstret ser vanskeligt ud, men er lige ud ad landevejen, hvis man kan følge et simpelt diagram. Tilfredsstillelsen ved at strikke strømperne har været stor, for mønstret er gennemarbejdet og med små og gennemtænkte detaljer. Resultatet er absolut myosen i venstre skulder værd. Så godt er det, at jeg er i gang med endnu et par.

Du vil sikkert også kunne lide