Det går støt fremad

Der bages for åben dør, for vejret er helt og aldeles vidunderligt. Der er lunt og dejligt udenfor og med mellemrum skinner solen og gør haven meget tillokkende, men jeg tager kun en kort afstikker i ny og næ…

Der bliver plukket lidt Dahlia. De sidste blomster skal trækkes med indenfor i samme sekund, som de er klar, for om et øjeblik kommer frosten.

Brownies tages ud af ovnen og stilles til afkøling lige så hastigt, som de er færdige til det. De ser ud til at lykkes. Det er rart, når tingene bare glider mellem fingrene uden større kriser end da jeg ikke kunne finde håndpiskeren.

De sidste brownies er i ovnen nu. Bagefter er det småkagernes tur. Små chokoladecookies med pekannødder og masser af god, mørk chokolade.

Jeg er sikker på, at de smager skønt. Nu mangler de bare turen forbi ovnen, så kan de afkøles og kommes på dåser, så de kan holde sig nogle dage, inden de skal ledsage en kop kaffe.

Der er en snert bæven her, for det er trods alt ikke bare til eget brug jeg bager. Det er til Annemette og Heidis bryllupsreception og det er vigtigt for mig, at tingene er vellykkede. Jeg tror det ender med at lykkes.

De nybagte brownies skal suppleres med god vanilleis og frisk frugt, når vi engang når frem til selve dagen og jeg håber det hele ender, som pigerne har forestillet sig. Jeg skal i hvert fald prøve at gøre mit til, at der ikke mangler søde sager.