En helt almindelig torsdag

Formiddagen var brugt op. Jeg havde været hjemme og spise frokost i nogle mellemtimer. En rugbrød med gorgonzola, en pære, en banan og et stort glas iskoldt mælk og jeg var klar til at tage hul på resten af dagen.

Det begyndte at regne, da jeg nåede afkørslen ved Brønderslev. Store, tunge dråber ramte forruden med små, hidsige smæld mens himlen blev mørkere og mørkere. Ozon duftede der ikke af. Bare af gammel, sur udstødning og randområdets industri, mens jeg sneglede mig langs landevejen sammen med de andre bilister, som også overraskedes af regnen.

Inde i bilen var der lunt og godt. Åse dirigerede og jeg parerede, så der var fredelig sameksistens, mens jeg trillede ned gennem byens hovedgade. Jeg nåede bestemmelsesstedet 2 minutter før jeg skulle og det passede som fod i hose, for så var der lige de ekstra sekunder, til at lokalisere den rigtige dør, trække vejret indenfor og til at få smidt den frakke, som allerede var drivvåd.

Efter en time returnerede jeg til bilen. Den var stadig varm og skulle nu fragte mig retur til Aalborg, hvor et sent eftermiddagsmøde ventede. Jeg snuppede landevejen. I adstadigt tempo og med P4 i øret, trillede jeg retur mod det vi gerne kalder en storby heroppe.

Landskabet havde ændret sig dramatisk siden min sidste tur på de kanter. Alt var pyntet med gyldne farver og der var ikke længere modne, honninggule marker så langt øjet rakte, men der var til gengæld god tid og den slags kan jeg godt lide. Tid til at tænke og mærke livet, som det tog sig ud lige nu og her.

Jeg havde tiden til mental forberedelse til et møde, som inkluderede gode kolleger og snakke om hvordan vi bedst imødekommer vores brugeres behov nu og i fremtiden. Jeg elsker de snakke, for vi er idérige og fulde af gode metoder, som skal være med til at højne både vores faglighed og kundens gode oplevelse. Jeg fik alt det, jeg kom efter og tog hjem med et summende hovede og en fornemmelse af, at jeg har verdens bedste job.

Det er ikke skidt at sige farvel til en ganske almindelig arbejdsdag på den måde og nu sidder jeg her, med et glad barn i bedring, en kop te og stadig lidt tid endnu, inden jeg er nødt til at finde sengen, for at være klar til endnu en dag af samme slags i morgen. Livet er slet ikke uden evner.