Det hjalp!

Ofte er verden god mod mig og sådan har det også været i dag, hvor jeg har været noget slatten efter nattens udskejelser. Mad var nok det i verden jeg havde mindst lyst til hele formiddagen, men det hjælper, når man kommer i godt selskab.

Kenneth og Ella indgik alliance og fik mig bænket i det bedst tænkelige selskab og den slags hjælper også på appetitten, så der gled mad ned i en mave, som ellers har været mere eller mindre i oprør hele dagen, og det gik godt. Det sidste er vigtigt.

Så sad vi der i eftermiddagens varme solstråler og hyggede os med, at vi var indendøre og kunne nyde stilhed, eftertænksomhed og den gode, dybe snak, som ind imellem er det, der skal til, for at gøre verden mindre skræmmende. Det var rart og godt og det endte endda med korte øjeblikke udenfor, hvor solen gavmildt delte ud af sine gaver.

Ella er hjemme igen. Hun blev hentet af AC, som vi så også lige nåede at hilse på. Det var skønt og der kom aftale i stand omkring et ønske om en hue, som volder os lidt kvaler, for hvordan er det nu lige, at sådan en starut skal se ud. Jeg tror vi fandt ud af det.

Nu er det så Olines tur til at være halvsløj. Hun er blevet hentet tidligt i skolen af sin far, har klaget over hovedpine hele dagen og jeg tror hende faktisk, for posten har lige været her med 10 nye og længe ventede bøger, som hun endnu ikke har åbnet. Det ligner en sygedag i morgen. Så tager vi det med.