Det værste at høre, fra en motorisk udfordret 13-årig, en mandag morgen er:
Åh forresten mor… jeg har 4 bøger, som skal være pakket ind til i dag…
Jeg hader den slags overraskelser, men jeg er færdig og den unge dame skylder en opvaskemaskinetømning.
– nå ja, og så kom hun lige forbi og lignede en Panda og havde bestemt ikke forståelse for, at hendes mor syntes, at der var lige rigeligt med sort om øjnene, så nu HADER vi hinanden. Mandag morgen er uforlignelig.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
34 kommentarer
Liselotte
8. oktober 2007 at 22:37Susan, jeg vil lige minde hende om det i morgen ;-)
Randi, det er nemlig smartnes, så det vil nowed ;-)
Randi
8. oktober 2007 at 21:35Modydelser er et rigtig godt redskab :-) Herhjemme handles der også i stor stil med hadeopgaverne. Begge parter ender som regel glade, for ofte er der nogle opgaver, som den ene bare hader lidt mere end den anden – og så indretter man sig bare efter det.
Irene
8. oktober 2007 at 21:29HA HA Susan, for faen! Min mave – AV!
Susan
8. oktober 2007 at 21:15Jeg synes det er soedt og betaenksomt af dig Liselotte. At du ved at panda-oejne der loeber ned af kinderne efter man har tudet af arrigskab over at skulle binde boeger ind, IKKE er spor sejt og derfor binder hendes boeger ind.
Ved Oline godt hvilken forstaaende mor hun har? ;-)
Hege
8. oktober 2007 at 19:22Søtt!
Liselotte
8. oktober 2007 at 18:38Randi, jeg havde det som dig. Jeg kunne slet ikke vente med at dekorere og pynte, men ja… vi har vist hver vores talenter og Olines er ikke at binde bøger ind, men til gengæld har hun tonsvis af andre og en mor, som godt gider gøre det for hende mod en modydelse, som at tømme opvaskemaskinen ;-)
Randi
8. oktober 2007 at 18:32Hun mangler bare lige at lære at binde dem ind selv ;-P
Jeg elskede at binde mine bøger ind selv og kunne næsten ikke vente med at komme hjem med nye bøger, for at komme i gang med at gøre dem fine – men jeg mener nu også at min mor bandt min brors bøger ind. Vi har jo alle hver vores talenter :-)
Liselotte
8. oktober 2007 at 17:34Ha ha ha… ja, det er jo forfriskende at læse, at også drengene gi’r et gråt hår eller to ;-)
Oline er nu sød, dejlig og godt selskab det meste af tiden, så jeg skal vist ikke klage det mindste :-)
Kari
8. oktober 2007 at 17:28OK, så er min 13½ årig flinkere! Han kommer i det mindste dagen før, sådan omkring 22.30-23.00 og smider 1, 2, 3, 4, 5 bøger, som lige skal være pakket ind til imorgen, ellers ringer læreren hjem, fordi det skulle have været gjort for to uger siden.
Tøjstilen er som hos Tina – hængerøv i stramme bukser med Bjørn Borg underbuks indenunder. Hvordan kan man holde ud med hængerøv i stramme cowboydere – ja jeg spørg altså bare ;-)
Ulla-Britt
8. oktober 2007 at 16:21He he SÅ skulle jeg have været flue på væggen alligevel, det bringer godt nok mange minder fra tiden med min datter, hun er 23 i dag… Gad vist hvorfor jeg fik en efternøler :-)
Liselotte
8. oktober 2007 at 16:02Akkeja, som man har mange glæder med de unger ;-)
Stytzer, måske er det nordjysk at pakke ind i stedet for at binde ind ;-)
stytzer
8. oktober 2007 at 15:51I 80’erne var det drengene som lignede pandaer…
Pakket ind? Skulle hun ha’ gaver med i skolen?? :) Sorry dårlig joke, men jeg skulle faktisk læse det to gange før jeg lige fattede hvad det gik ud på. Har været ude af skolesystemet for mange år…
Anita
8. oktober 2007 at 14:36Gad vide hvad der ville være sket imorges, hvis du havde givet hende sætningen ang. bøgerne: “Så får du godt nok travlt, Oline!”
Naaa… jeg tror måske godt jeg ved det, ved nærmere eftertanke ;o)
/many
8. oktober 2007 at 14:13En panda, siger du?
Jeg har en frygtelig masse bambus, jeg gerne vil af med. Så vidt jeg husker, er det pandaens livret :)
Apropos øjensværte, så kan jeg ikke anbefale at fjerne det Waterresistant’e med benzin, når vand og sæbe ikke vil. Siger det bare. Af erfaring. Gør det aldrig mere! (Acetone, sprit og terpentin virker heller ikke).
Lene LN fra Tyskland
8. oktober 2007 at 13:47Kender der godt. Hos os hedder det vaskebjörn…
Kat
8. oktober 2007 at 13:40Fortael Oline at hun ser hamrende godt ud, saa skal hun nok tage sminken af. For hvem gider goere sin mor glad?
Omvendt psykologi virker ALTID paa teenagers, de er jo kun boern:)
kagekonen
8. oktober 2007 at 12:58På foranledning af fru kochs indlæg kom jeg lige til at tænke på noget min mor altid sagde(siger) når min ældste (som ligner mig MEGET) slår sig i tøjret… Hun siger engleblidt: “hvordan tror du at du var i den alder…” eller: “jeg kan huske en pige, der engang sagde/gjorde/mente…” og hvad fan*** hjælper det, når man er ved at gå ud af sit gode skind pga. ungens opførsel ;-) Nu er sønnikke fyldt 20 og flyttet hjemmefra, så nu savner jeg faktisk det hele…
Inge
8. oktober 2007 at 12:44Uuuuhhhhaaaaa – hvor det vækker minder fra min egen teenagetid fra for ca 25 år siden :-) Jeg smurte vist også lige rigeligt sort om øjnene…..og min mor var så uheldig at sige til mig at jeg ligenede en LUDER. Det har jeg aldrig glemt hende for (men tilgivet har jeg nu alligevel)……..nu har jeg “kun” drenge selv…men havde jeg piger ville jeg sørenjenseme få det sagt på en finere måde :-)
Drenge……..den ældste har meget langt hår i lyse englekrøller og ofrer aldrig sit udseende mere end et sekund. Den mellemste er lige 14 og smører ALT for meget voks i sit pæne hår…..
De kommer vel over det…….
Hanne
8. oktober 2007 at 12:19Ha ha, velkommen i pandaklubben :-)
Jeg har en panda-punker og en panda-autonom…..
tina
8. oktober 2007 at 11:51Ha-ha, ja det er vel fornøjelsen ved at have piger, at pandaen rykker ind i et stykke tid. Når man har drenge går debatten på om der er for meget hængerøv i bukserne. Bølgerne kan nå ualmindelige højder. ;o)
capac
8. oktober 2007 at 11:16hæ-hæ…
Ella
8. oktober 2007 at 10:38Åh ja pandaen, Liselotte – den havde vi også boende i nogle år. Nu er den heldigvis flyttet. – Til Gug ;-)
Hun er fuldstændig, som hun skal være – skæg og udfordrende :-)
Svit
8. oktober 2007 at 09:40Det var da rart at høre :-)
Jeg plejer at sige at “sådan noget får andre folks børn da ordnet i løbet af weekenden”. Men det gør de så ikke, altså …
Jeg var i øvrigt også lidt af en panda for en ½ menneskealder siden, men det gik da nogenlunde til held alligevel…
/marianne
kagekonen
8. oktober 2007 at 09:36panda-øjne eller ej så skal man jo slå sig i tøjret engang i mellem og den skønne Oline har så valgt (også) at gøre det idag.
Helle
8. oktober 2007 at 09:27ÅH altså… Vi har også fået panda boende. Hold da kæ.., hvor bliver hun sur, når “den gamle” påpeger, at det måske er liiige rigeligt. Men hun må jo lære det. Og så er “asiater øjn” måske heller ikke de letteste at sminke.
God solrig dag til Jer, incl. PANDA…
Marlene
8. oktober 2007 at 09:26Fantasktisk. Lukket for omkørsel, det er det man kan sige om teenagere.
Jeg kan godt selv huske, hvordan det var at være tretten og i hormoncentrifugen – panda-alderen.
Er allerede ved at glæde mig til, at mine drenge om ti-tolv år når skærsilden.
Camilla WP
8. oktober 2007 at 09:20Haha brysterne falder ned i maden, sjovt! Det har jeg godt nok aldrig oplevet, men jeg har haft klassekammerater som mødte op i skolen (6-7 kl.) i noget der nærmest bare lignede en BH.
Knus fra Camilla WP.
Charlotte Illum Larsen
8. oktober 2007 at 09:13for Søren Jørgen hvor jeg dog husker det med Panda øjnene – den ældste brugte slet ikke make-up – men mellemstepigen kunne ikke få nok… og da var moden også på det allerhøjeste med bare maver og synlige kavallergange så man nogle gange frygtede at brysterne ville falde ned i maden når vi spiste… jeg husker også de mange gange hvor jeg har raset over bare maver i vintervejr.. nu er hun blevet klogere (og ældre) og øjnene er knapt så markerede…
Lene
8. oktober 2007 at 08:51jamen det er så dejligt sådan en mandag morgen, det er lige som det skal være, Liselotte ;-). Og fru koch, du er slet ikke sød ;-) sidder her og griner.
MrsCute
8. oktober 2007 at 08:48Hvad er der galt med en Panda? Pandaer ser da meget søde ud ;-)
kokken på blokken
8. oktober 2007 at 08:46Åh hvor jeg savner den slags morgener – det er mindst 100 år siden min datter var en kopi. Nu er hun en fantastisk mor og har selv børn og så er det man har lyst til at krydse fingre for at hendes datter gør det samme. Tænk at kunne læne sig tilbage og sige det har du sgu rigtig godt af (og tillykke med at hun er helt normal) :-) Fortsat god dag til Gug her fra vest ……
Lisen
8. oktober 2007 at 08:37Åh hvor er det skønt at bo med en teenager i huset, for så er 2 dage ikke ens.
Liselotte
8. oktober 2007 at 08:27Jo Helle, du har ret. Det er vel bedre at hun protesterer end slet ikke ;-)
God mandag til dig også :-)
Helle
8. oktober 2007 at 08:22Jeg ønsker en dejlig og solfyldt mandag til både Oline og hendes mor. Jeg ville for alvor være bekymret, hvis hun ikke slog sig i tøjret – ikke?