En vidunderlig lørdag

Der restitueres herhjemme efter en skøn lørdag i dejligt selskab. Vi var sent hjemme, så vi er også stået (meget) sent op, men sådan noget er der plads til på en søndag, så det går an.

Lige inden vi forlod matriklen, ankom mit garn fra England, så jeg nåede at vinde et enkelt nøgle op, inden vi kørte ned gennem Himmerland, for at ramme midtjylland lige omkring kaffetid. Det er skønt at blive modtaget med glæde. Det varmer helt ned i storetåen.

Der blev drukket kaffe, snakket og delt hverdag og fest, for det er ved at være længe siden, vi sidst har set hinanden.

I huset er kommet kat. Sally var yndig og dejlig, men det var ikke mig, som legede med hende. Jeg sad med strikkepinde, tusinde idéer og varme i maven, netop fordi jeg sad præcis der. Imens kunne jeg iagttage en spirende designer i gang med at strikke halstørklæde til sig selv. Inden vi tog afsted igen, havde hun et langt, smalt og meget fint halstørklæde, som pyntede på hende lige til sengetid.

Ind imellem var det tid for en tur udenfor. Nogle tog en af de lange, hvor de var væk længe, for der skulle besøges legeplads, pjattes, cykles og leges, men jeg blev hjemme i tryg afstand til varmen og strikkepindene, mens jeg nød duften af naboens bål.

Vejret var fantastisk og efteråret er smukt her, hvor der er udsigt til høje træer og en lille bæk nederst i haven. Kvæderne vokser vildt på skrænten, men vi glemte, at vi egentlig havde tænkt os at plukke. Sådan kan det gå, men i stedet blev der hygget igennem og jeg tror ikke, at jeg ville bytte alligevel.

Mændene gik, traditionen tro, i køkkenet og drak vin, kogte, stegte og brasede og resultatet blev helt fantastisk. Lammeryg med rodfrugter, gode salater og eftermad var den mest fantastiske italienske is med hjemmebagte nøddeflager. Hold op, som det smagte dejligt.

Kaffe fik vi og mændene endte i whiskyen, men ikke om jeg skulle protestere, for så fik jeg da bilnøglerne til hjemturen og det passede mig vældig fint. Til gengæld brugte jeg hele dagen og aftenen på at forsøge mig med forskellige idéer til det nye garn, som er helt og aldeles vidunderlig. Cashmere, blødt som vat og med smukke farvespil, skulle forvandles til et eller andet og det viste sig at være mere end vanskeligt, for til sin ret skal det jo.

Jeg opgav til sidst, strikkede Olines halstørklæde færdigt og så var det vist også ved at være tid til hjemturen. Den gik fint og vi landede herhjemme sent i nat, mætte af godt selskab, hygge og glade barnestemmer. Så må man godt sove længe.