4

Formiddagssysler

Fredagsbord

Nu mangler jeg bare lige en frisk kop kaffe og så skal jeg vist have ryddet op i mine opskrifter. Det kan sagtens blive hyggeligt, hvis der tændes stearinlys og tiden rækker. Det gør den i dag, så der er ingen undskyldninger, for bunkerne er uhyggeligt høje og faktisk er det ved at være uoverskueligt med alle de kopier jeg har samlet gennem årene. Gårsdagens gennemgang af strikkeopskrifter vækkede mig. Der er alt for mange.

Når det er gjort, er det tid for at vække Oline, som sanser weekend i sengen, under den varme dyne, hvor hun trækker torsk i land. Det er i orden med mig. Hun trækker energi til eftermiddagens selskab og det skal til, for der er blandt andet en spørgelysten 3-årig, som nok skal formå at trække et par kindtænder ud. Det bliver skønt.

Gider jeg, finder jeg støvsugeren frem. Gider jeg ikke, er det allerede droppet helt uden dårlig samvittighed, for det er weekend og jeg trænger til en, som ikke rummer andet end afslapning og godt selskab. Jeg tror den er startet :-)

Du vil sikkert også kunne lide